Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2J4
det er tilfældet med veirforudsigelserne af alle slags. Blandt dem, vi
kalder »moderne veirprofeter«, medtager vi selvfølgelig ikke dem, som
efter rent personligt skjøn, uden nogetsomhelst udgangspunkt, drager
slutninger angaaende veiret; men selv de veirspaamænd, der er
allermest moderne, og som holder sig paa det strengeste til videnskabens
lære, selv de har det tilfælles med de profeter, vi ovenfor karakteriserede,
at deres spaadomme er usikre. For at vise dette og for at illustrere
hvad værdi de forskjellige slags veirspaadomme har, er det nødvendigt
at gaa ind paa de forskjellige metoder, som i vore dage kommer til
anvendelse ved forudsigelse af denne sort.
Der er to forskjellige synspunkter, ud fra hvilke man kan forudsige
veiret: Det første er den antagelse, at veiret her paa jorden, bortseet
fra de lokale forholde, ene og alene er afhængig af den varme, vi
modtager fra solen; det andet er, at foruden solen ogsaa alle mulige andre
kosmiske indvirkninger er af betydning.
Da dette andet synspunkt er langt mere omfattende end det første,
saa vil det være ren letsindighed uden videre at forlade det, og vi ved
jo ogsaa, at man fra de ældste tider af har antaget, at himmellegemerne,
og særlig da planeterne og maanen, var de vigtigste af de faktorer, der
bestemte veiret, og at solens varme aldeles ingen rolle spillede. Ud fra
dette synspunkt var det, de astrologiske vejrforudsigelser blev fabrikerede,
og ogsaa i folketroen har man fra de ældste tider af betragtet maanen
som den vigtigste veirmager.
Da eksakte naturvidenskabelige metoder kom til anvendelse ved
undersøgelsen af de atmosfæriske fænomener, var det forbi med
planeternes indflydelse, da den ikke paa nogen maade kunde sikkert
paa-vises. Med maanens indflydelse derimod beskjæftigede man sig meget
indgaaende, og tiltrods for at resultaterne ofte modsagde hinanden, blev
det utvilsomt, at maanen virkelig havde nogen indflydelse, men rigtignok
en saa overordentlig liden, at det efter alle fagmænds overensstemmende
dom var aldeles unødvendigt at tage hensyn til den, naar det gjaldt at
udfinde, af hvilke faktorer veiret var afhængigt. Imidlertid havde man
bragt paa det rene, at den vigtigste aarsag til luftens bevægelse, og
dermed ogsaa til veirets beskaffenhed, laa i solens opvarmning af jorden
og atmosfæren. I begyndelsen mente man, at al luftbevægelse, alle
vinde og alle veirforandringer kunde føres tilbage til ækvatorial- og
polarstrømmene, og at deres vekslinger og deres kamp med hinanden
skulde give forklaring til alle veirligets skiftninger. Senere kom man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
