- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
275

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

275

efter en for vore egne endnu meget vigtigere og betydningsfuldere faktor
i dannelsen af hvirvelstorme af uanet omfang og i deres bevægelse
henover egnene i den tempererede zone. Denne sidste faktor viste sig da
for alle lande udenfor troperne at være af saa overveiende betydning,
at ingen andre indflydelser spillede nogen merkbar rolle i forhold til
den, og saaledes blev cyklontheorien til grundlaget for den moderne
veirforudsigelse. Paa dette grundlag er det alle de meteorologiske
centralstationers spaadomme hviler, og om jeg end kan antage, at læserne
kjender grundprinciperne for disse veirforudsigelser, saa maa jeg dog
faa lov til her at give en kort oversigt over dem.

Skibsfarten paa Vestindien og i de indiske og kinesiske have havde
gjort os bekjendt med mægtige hvirvelstorme af uanet heftighed, under
hvilke luften med rasende fart var i hvirvlende bevægelse omkring et
midtpunkt, som sammen med den hele hvirvel havde en fremadskridende
bevægelse. Det varede længe, inden den erkjendelse trængte gjennem,
at ogsaa stormene i den tempererede zone stammede fra lignende hvirvler.
Collin og Fe r r ei i Amerika, Buysballot i Europa bragte i femtiaarene
dette paa det rene, og loven om hvirvelbevægelsen i cykloner heder nu
almindelig den Buyballot’ske lov. Siden den tid er man ved utallige
iagttagelser naaet frem til følgende sikre resultater.

I. Iagttager man lufttrykket over en stor del af den tempererede
zone paa et givet tidspunkt, saa finder man for det meste omkring et
sted, hvor lufttrykket er lavest, kredse med stadig høiere lufttryk
saaledes, at et rids af lufttrykkets fordeling har udseendet af en stor hvirvel.
Stedet for det laveste lufttryk har man kaldt depressionscentrum.

II. I denne hvirvel blæser vindene efter den Buysballot’ske lov,
d. v. s. de omkredser saa at sige depressionscentret, paa den nordlige
halvkugle i den modsatte retning af den, i hvilken viserne paa et uhr
bevæger sig (paa den sydlige i samme retning).

III. Vindene er desto heftigere, jo hurtigere lufttrykket stiger,
eftersom man bevæger sig udover fra depressionscentret, og er derfor oftest
heftigst i nærheden af dette.

IV. Depressionscentret selv med den hele hvirvel skrider i regelen
frem fra vest mod øst eller fra sydvest mod nordøst. Hvirvelcentrernes
baner kan forøvrigt variere paa flere maader, som man af erfaring
kjender nogenlunde til, uden at man dog i det enkelte tilfælde kan
have nogen sikkerhed for, hvilken vei, de vil tage.

V. Der er ogsaa altid begrænsede omraader, hvor det høieste

18*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free