Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ti aar senere bemerkede en anden engelsk dampbaad, »Sappho«,
at der steg damp op fra det sted, hvor »Falcon« havde fundet skjæret.
Det var det første tegn paa, at vulkanske kræfter var i virksomhed.
Det egentlige frembrud fandt sted den 14de oktober 1885, netop
som en amerikansk damper passerede forbi. Kapteinen paa dette skib
fandt det ikke raadeligt at nærme sig for meget til selve arnestedet for
de vulkanske kræfter, men nøiede sig med at foretage en høist unøiagtig
maaling af den klippemasse, som var brudt frem af søen, og som han
fandt var af ganske stor udstrækning.
I de følgende aar besøgtes øen flere gange, men først i 1889 blev
den ordentlig undersøgt og kartlagt af den engelske opmaalingsdamper
»Egeria«, hvis kommandant ogsaa besteg den. Det viste sig, at øen
var 1760 meter lang, 1440 bred, og at dens høieste top hævede sig
46 meter over vandfladen. Fra denne top udbreder der sig en flad,
jevnt, skraanende landstrækning mod nord.
Øen synes helt og holdent at være dannet at vulkansk aske og
slagger, hist og her med nogle større blokke indimellem. Disse løse
materialer formaar selvfølgelig ikke at modstaa brændingerne, og
kommandanten paa »Egeria« mener derfor ogsaa, at øen oprindelig har
strakt sig længere mod syd, end den nu gjør. Men til gjengjæld for
hvad den har tabt paa denne kant, har den efter al rimelighed vundet
paa nordsiden, hvor den flade slette, for en del ialfald, er dannet af
materiale, som af vinden og brændingerne er skyllet af paa den anden kant.
Det eneste tegn paa fortsat vulkansk virksomhed var lidt damp, der
strømmede ud af nogle sprækker paa sydskraaningen, og saa den høie
temperatur jordbunden og vandansamlingerne endnu besad. I en liden
søvandspyt indpaa øen var vandets temperatur over 530 C. og
overfladen er følgelig endnu ikke ganske afkjøiet.
Hvad øens skjæbne vil blive, er det ikke godt at sige. Har den
en fast kjerne indenfor den løse skal, kan det jo være, den vil blive
bestaaende; har den ikke det, vil den udentvil efter kort tids forløb
blive skyllet ud i det dybe hav, der paa alle kanter adskiller den fra
naboøerne.
En komet i stykker.
Planeterne, der er bundne til en uforanderlig kredsgang, har i
almindelighed for astronomen kun en begrænset interesse. Saa nøie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
