- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
284

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284

som alt dem vedkommende nu er beregnet, forekommer det ham, at
der med undtagelse af biting ikke er mere at undersøge.

Kometerne derimod er dunkle gaader, ikke blot for lægmænd,
men ogsaa for de sagkyndige, fulde af uventede og uforudsete
begivenheder. Saaledes gives der kometer, hvis kredsgang man har antaget
at have beregnet, og saa er den udeblevet til den fastsatte tid; er den
gaaet til grunde, eller hvor er den blevet af? En anden har indfundet
sig efter beregningen; men paa veien er den delt i to og i stedet for
den ene, ser man dem komme side om side.

Her er der altsaa en frugtbar mark for astronomernes undersøgelser,
og den franske astronom Tisseraud har just i denne tid vist, hvilken
stor interesse de kan have, idet han har givet en udførlig beretning om
kometen fra 1882. Denne glimrende komet blev opdaget i de første
dage af september og blev snart, endog ved høilys dag og for det
ubevæbnede øie, synlig i nærheden af solen, som den nærmede sig
overordentlig, saa at afstanden fra denne til en given tid ikke
overskred tre fjerdedele af solens gjennemsnit. Dens løb var her ligesom
kometernes fra 1849 1880; men det eiendommelige ved kometen af
1882 var de forandringer, dens kjerne undergik. Da astronomerne paa
Kap iagttog den, just da den var nær ved at berøre solen, var den
rund og meget liden. Men neppe var kometen begyndt at fjerne sig,
før man saa, at den forlængedes og noget derefter skjelnedes tydeligt to
punkter. Idet man senere fulgte kometen paa dens himmelbane, kunde
man tælle indtil 5 kjerner altid i lige linje, ligesom perler paa en snor.
Man iagttog, hvorledes i tidens løb afstanden imellem kjernerne
ændredes, mens de dog altid beholdt den samme stilling til hinanden, altid
i lige linje, dog saaledes at de syntes at kredse om en af kjernerne,
nemlig den anden, som om et midtpunkt.

Efterhaanden som denne komet har fjernet sig, saaledes at endog
de mægtigste teleskoper ikke har kunnet følge dens løb, maa disse
5 kjerner nødvendigvis have vedblevet at fjerne sig fra hinanden.
Idet Tisseraud er gaaet ud trå de nøiagtige iagttagelser, som
astronomerne har optegnet for de maaneder, i hvilke kometen var synlig, har
han søgt for hver enkelt kjerne at beregne dens senere løb; af de 5
kjerner gjælder dette særlig de 3. Efter dette vil de vise sig for vore
efterkommere med næsten et hundrede aars mellemrum mellem hver, den
første i aaret 2654. Det er aldeles uomtvisteligt, at kometen fra 1882
deltes i 3 kometer,, hver med sit eget kredsløb, og hvad de 2 mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free