Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
brudstykker angaar, maa det samme være tilfældet med dem; men da
de var mindre, har de ikke saa nøie kunnet iagttages, saa Tisseraud
ikke med samme nøiagtighed har kunnet beregne deres bane. Da et
af disse mindre legemer var nærmest solen, vilde det som følge deraf
være det, som snarest viser sig for kommende astronomer. Foruden disse
5 kjerner iagttoges i 1882 ogsaa dannelsen af flere taager, som skjønt
tydeligt adskilte, dog fulgte de andre.
Alle disse himmellegemer eller brudstykker afkometen fra 1882 hører
til en gruppe, til hvilken yderligere kometerne fra 1843 og 1880 maa
henregnes. De bevæger sig alle i meget langstrakte ellipser, hver med sin
bane, omkring solen og nærmer sig denne i samme store nærhed, en del
efter nogle aar, andre efter aarhundreder eller aartusener, alt efter banens
udstrækning. Det er imidlertid vanskeligt at afgjøre, hvad der volder
delingen af disse kometer under periheliet; enten det er den uhyre
hurtighed, hvormed de drages henimod solen, idet de nærmer sig den,
eller den usigelige hede, den udstraaler. Er det disse himmellegemers
bestemmelse at deles i det uendelige ved deres gjentagne nærmelse til
solen, saa vil de efterhaanden udslettes, de vil blive til sværme i
himmelrummet, i lighed med dem, der fremkalder stjerneskuddene.
Det blir et spørgsmaal, om ikke kometen fra 1880 blot var et
brudstykke af den fra 1843. Dens bane var nøie iagttaget, og med den tro,
man den gang havde paa kometernes regelrette løb, havde man beregnet,
til hvilken tid den atter skulde have vist sig; den udeblev imidlertid, og
hvis den kun var et brudstykke af den fra 1843, er dette rimeligt nok. Vel
saa man ikke, at denne komet delte sig, da den var i nærheden af solen;
men opmerksomheden var heller ikke dengang særlig henvendt herpaa.
Man iagttog dog, at kærnen glimtede, og, hvad der er mere betegnende,
at der dannedes en hale til, som, efterhaanden som kometen fjernede
sig, blev længere end den oprindelige, fra hvilken den tilsidst syntes
aldeles at skille sig. Dengang søgte man paa anden maade at forklare
dette syn, men nu er man tilbøielig til at antage, at der foregik dannelsen
af en ny komet, den af 1880. Efter G. Pouchet af F. U.
Mindre meddelelser.
„Nordhavets søanemoner". Under denne titel giver det
sidstankomne nummer af det engelske tidsskrift Nature en udførlig anmel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
