Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
nærmer sig til land, hvor man desuden ogsaa opstiller en hel del
lokke-fugle, der gives et saa trygt udseende som muligt, idet man stiller deres
hoved lavt, hvilket tyder paa, at de ikke frygter noget.
Islænderne er idelig paa vagt efter ræven, ørnene, falkene,
ravnen og de andre fiender, som truer varpets fred. Man skyder dem,
stiller fælder og lægger gift for dem. Ravnen skræmmer man paa en
pudsig maade, idet man hænger døde ravne op paa stænger, efter at
inan har givet dem en ring af grønsvær om halsen; det heder sig, at
synet af et saadant skræmsel sætter ravnene i stor skræk. Skydning
kan man kun bruge, forinden eglægningen sker.
Ved ederfuglenes komme maa alt arbeide paa varpepladsen være
tilendebragt, og den maa ligge fredeligt indbydende for fuglene. Men
varpet maa dog passes hele tiden, og islænderne indfinder sig af og
til for at se efter, om der skulde være noget at hjælpe paa.
Undertiden tager redefuglen underlaget af hø bort fra andre reder for at
bruge det til sin egen, thi den vil gjerne ligge blødt. De tømte reder
maa saa atter have ny forsyning.
Men naar islænderen indfinder sig paa varpepladsen, passer han altid
nøie paa at komme ind paa den paa samme sted og gaa i samme
retning igjennem det. I regn og blæseveir gaar han ikke gjerne til
redepladserne, og han vælger helst at komme ved flodtid; fuglene er da
mindre urolige.
Midt i rugetiden har man intet at gjøre ved redepladserne, dersom
man da ikke vil hente eg, hvad man efter nogles mening helst maa
undgaa. Det er endnu et stridspunkt imellem islænderne, om man skal
tage eggene en eller to gange fra ederfuglen, før man giver den fred
til at ruge, eller om man aldeles ikke skal tage noget eg fra den. De
fleste holder endnu ved den gamle skik, at man uden at volde skade i
det mindske én gang kan tage eggene fra Edderfuglen. Rettest er det dog
vistnok, at lade ederfuglen have sine eg i fred. Ved den første lægning
lægger fuglen de fleste eg, og det er en kjendsgjerning, at ederfuglene
formere sig næsten dobbelt saa hurtigt, hvor man lader dem have
sine eg i fred. Hertil kommer endda, at fuglene svækkes og afmagres
i høi grad, naar man gjentagne gange tager eggene fra dem og tvinger
dem til at lægge paa ny. Før ederfuglen har lagt sit første eg, veier
den omtrent 5 pd., men efter rugetidens ophør (den varer 24—28 dage),
veier den kun omtrent det halve.
Tager man ingen eg, bør man heller ikke tage dun før efter ud-
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
