Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
klækningen, undtagen fra de fugle, som kun har faa eg; fra deres reder
kan man tage noget af dunene, mens rugningen varer. Efter at
ederfuglen har lagt sit sidste eg, løsner dunene af sig selv og glider ud
imellem fjærene, saa at fuglen faar dem samlet sammen ved kun med
næbbet at stryge dem fra sig. Dersom man nu tager disse dun fra
reden, tvinger man ederfuglen til paany at plyndre sin krop, og den plukker
sig saa overalt endog helt ind til skindet. Den vil paa grund af sin
store omhyggelighed for eggene og for at holde dem varme ikke skaane
sig selv, men plukke sig helt nøgen. Men det er indlysende, at fuglen
lider haardt ved en saadan plukning. Paa nyindrettede redepladser
bør man ikke tage et eneste eg bort, og dunene bør man først hente,
naar udrugningen er endt.
Tidligere rensede man dunen ved at tørre den f. eks. i gryder og
derpaa gnide den ren i en stor og grov sigte. For tiden piller eller
ogsaa gnider man den ren paa udspændte snore eller strenge i en
ramme, idet denne holdes saaledes, at snorene ligger paa tvers for den,
der renser dunen. Man tager en dygtig tot dun i haanden og fører
den frem og tilbage over snorene — efter denne sidste rensningsmaade
kræves der mindre sterk tørring, saa at dunene holder sig tungere.
Det første aar, man tager en ny redeplads i brug, kan man i
reglen kun gjøre regning paa i—2 ederfuglepar. Men det er muligt, at
der det følgende aar allerede bygger 10 par. Som eksempel kan
nævnes en plads, der det første aar ikke havde en eneste rede. Men det
andet aar var der 2 par, det tredie aar 10, det fjerde aar 22, det
femte aar 42, det sjette aar 70, det syvende aar 72, det ottende aar
94, det niende aar 120 og det tiende aar 150 par ederfugle. I
almindelighed kan man dog næppe regne paa en saa rask fremgang.
Et godt indrettet og nøiagtigt passet varp med mange og gode
husreder giver omtrent 1 pd. renset dun af en halv snes reder. Der
er for resten meget uens opgivelser angaaende forholdet imellem urenset
og renset dun. Mens nogle opgiver, at 1 pd. uren dun giver x/4
pd. renset,1) regner andre, at 9 reder giver 1 pd., naar dunen tages
et par gange fra dem og atter andre (Burton f. eks.) at 3 reder giver
V2 pd. dun. Enkelte eiendomme kan have et udbytte af 100 pd. dun
og derover om aaret, og disse huser da henad 2000 fugle. Island
udfører omtrent 6000—7000 pd. om aaret, altsaa fra omtrent 400000
J) J. Hjorth. Alm. Varelexicon. Kjøbenhavn 1883.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
