Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
fugle, der indbringer landet ca. iooooo kr. hvert aar. Der kan
imidlertid ikke tviles om, at denne produktion endnu kan forøges meget
efterhaanden som der vises endnu større omhu for den vakre ederfugl,
der saa gjerne vænner sig til mennesket, og som i tidens løb vil blive
en endnu trofastere ven i samme forhold som den pleies og paavirkes.
Arthur Feddersen.
Professor Carl Fredrik Fearnley.
Der var sorg, dyb sorg, paa Kristiania observatorium, da professor
Fearnley efter et kort sygeleie drog sit sidste suk den 22de august d. a.,
henved 7 2 aar gammel; stille og fredelig, som han havde levet, gik han
ind i døden. Fra observatoriets høitidelige haller med de tause
kikkerter og de ensformig dikkende kronometre spredtes dødsbudskabet rundt
om og vakte deltagelse i vide kredse; thi Fearnley var i ligesaa
høi grad afholdt som menneske, som han var anseet som
videnskabsmand.
Fearnleys liv hengled stille og roligt, han levede kun i og for sin
videnskab. I femogtyveaars alderen, netop som han var blevet
mineralogisk kandidat, ansattes han som observator ved universitetets
astronomiske observatorium, hvor han under vor verdensberømte Hansteens
veiledning havde den bedste leilighed til at uddanne sig videre i sit
specialfag. Efter nogle aars forløb fik han reisestipendium og opholdt
sig tre aar i udlandet. Han studerede fornemmelig under Argelander i
Bonn og under gamle Struve i Pulkowa. Da han kom hjern, blev han
ogsaa universitetsstipendiat i astronomi. Fra 1856 overtog han
forelæsningerne ved universitetet, da Hansteen, som i dette aar høitideligholdt
•sit 50-aars embedsjubilæum, fritoges for sin forelæsningspligt.
Fearnleys navn havde allerede paa denne tid en god klang i
udlandet, hvilket viste sig derigjennem, at han i 1857 modtog kaldelse til
professor i astronomi ved Kjøbenhavns universitet som den bekjendte
Olufsens efterfølger. Han mente dog af forskjellige grunde at maatte
afslaa dette hædrende tilbud, og posten besattes med d’Arrest,
daværende observator i Leipzig, men Fearnlny fik fuld erstatning, idet han
samme aar udnævntes til lektor og 1865 til professor ved vort eget
universitet. Senere ved metersystemets indførelse i vort land blev han
tilforordnet medlem af den norske justerbestyrelse. Fra 1876 var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
