Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
Den nordlige floks historie er næsten lige kort. Man anslaar dens
antal, i 1870 til omtrent halvanden million, spredt over et strøg der
var langt mere vidstrakt end det, som beboedes af den sydlige hjord.
Det synes, som om de afdelinger af hjorden, der havde sit tilhold i
britisk Nordamerika, først blev udryddede, og lige til 1880 drev
Siouxindianerne en heftig udryddelseskrig mod flokkerne i Dakota og Wyoming.
Begyndelsen til enden indtraadte imidlertid først, da
Nord-Pacific-banen, der gjennemskjærer bisonens udbredelsesomraade, var aabnet.
I det aar blev hjorden paa tre sider indesluttet af indianere — bevæbnede
med geværer — som ganske enormt formindskede antallet af individer.
Da i 1881 prisen paa bøffelskind steg, foretoges nok et angreb paa
denne hjord, indtil der ved slutningen af jagt-sæsonen, — som begyndte
i oktober 1882 og sluttede i februar 1883 — ikke var tilbage mere end
et par tusen dyr, som i smaa flokke streifede om. Man troede længe,
at en stor flok endnu levede, men var flygtet over til Britisk territorium,
men det viste sig senere at være en feiltagelse.
En flok paa omtrent 300 stykker slog sig ned i Yellowstoneparken
og dens nærmeste omegn; i løbet af ganske kort tid blev imidlertid
alle dyr udenfor parken bortskudte. Saasnart et dyr kom udenfor
grænserne af det fredede omraade blev det straks dræbt, saa
individantallet hurtig aftog. Nu er der blot 200 stykker tilbage, af hvilke
omtrent hvert tredie er født i parken.
Det er noksaa merkeligt at høre, at bisonjægerne selv, endnu saa
sent som vaaren 1883, var uvidende om, at den nordlige hjord var
udryddet; om høsten det nævnte aar udrustedes der endnu kostbare
ekspeditioner, som skulde drive bisonjagt, men som kun opnaaede at gjøre
den opdagelse, at »de lykkelige jagtmarker« ikke mere eksisterede.
Dette er i korte træk, den sørgelige beretning om bisonens
udryddelse i Amerika. Der findes endnu, foruden hjorden i
Yellowstoneparken, smaa flokker eller enkelte dyr, som holder til i de mest
afsidesliggende egne. Men de jages uden barmhjertighed og forfatteren mener,
at det kun er et tidsspørgsmaal, naar den sidste af de fritlevende bisoner
vil være forsvunden. I 1889 iagttog man en flok paa en snes stykker,
der ved et mirakel var undsluppet fra ødelæggelsen og græssede i ro
og mag paa steppen i Wyoming; af den sydlige flok findes der som
ovenfor nævnt i Texas endnu nogle spredte levninger og endvidere ved
,man om, at der i det britiske distrikt Athabasca findes en flok »skov-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
