Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
bisoner« (wood-biiffols), hvis antal anslaaes til omtrent 500 stykker.
Undtager man dyrene i Yellowstoneparken, saa skulde der ved
begyndelsen af 1889, i de Forenede Stater (flokken i Athabasca altsaa ikke
medregnet) have været omtrent 85 vilde bisoner og det samlede antal
gjenlevende individer af den engang saa mægtige art skulde, alt
medregnet, beløbe sig til ikke fuldt 1100.
Det siger sig selv, at den amerikanske regjering gjør alt, hvad den
kan forat forøge og bevare Yellowstone-flokken. Men det maa ikke
glemmes, at der er al udsigt til, at dyrene i denne halvtæmmede
tilstand vil degenerere og aftage i størrelse, selv om flokken kan holdes
.vedlige.
Mindre meddelelser.
Børns vekst i de skolepligtige aar, er bleven gjort til gjenstand
for iagttagelser af dr. med. Sandsberger i Posen. Menneskets vekst
netop i denne alder interesserer os specielt, fordi det er den alder, i
hvilken aandsudviklingen er den sterkeste — naar der maaske bortsees
Ira det andet og tredje aar — og fordi det er den alder, i hvilken
der ogsaa indvirkes mest paa legemet.
Da maalingerne maatte anstilles paa det nøgne legeme, havde det
sine vanskeligheder at faa dem udførte for pigernes vedkommende, og
forfatteren indskrænkede sig derfor til gutter, af hvilke han, fra 1880—86,
hvert aar i mai maaned maalte de samme individer, hvis antal
oprindelig var 104, men senere ved omflytning, sygdom og død etc., aftog
til 93, 76, 69, 53, 47 og 37. Der optoges med fem forskjellige
apparater forskjellige maal af kroppen, lemmerne og hovedet. Resultatet af
maalingerne, sammenholdt med tidligere opgaver i litteraturen, giver
mange interessante oplysninger.
Den aarlige tilvekst i længde beløber sig til mellem 4.5 og 5.5 cm.
og heri gjør merkelig nok hverken racen eller den sociale stilling nogen
forskjel. Hvad det sidste angaar, drager forfatteren den slutning:
»Børnene af de mere velhavende kredse er kraftigere og større, naar
de kommer paa skolen; men tiltrods for, at den bedre ernæring
vedbliver, er deres vekst i de første skoleaar ikke større end
gjennem– snittet.« Saavel de udpræget store som de smaa individer tiltager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
