Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
strækning. Edrisi, en bekjendt arabisk geograf og lærd polyhistor,
der levede ved hoffet i Palermo, gav i ri 60 en udforlig beskrivelse af det
»mørke hav« og fortæller, hvorledes det adskiller sig skarpt fra
middelhavet, Bahr-el-Sham, ved sine hyppige støvfald og sin tørre taage.
Senere samlede Ehrenberg talrige iagttagelser fra ældre og nyere tid
over støvfald og »blodregn« i disse egne, og kom til den anskuelse, at
den støv, hvorom her var tale, stammede fra Sydamerika. Denne
mening var imidlertid, som ogsaa Ehrenberg selv erkjendte, feilagtig, og
den af Darwin udtalte anskuelse, at støvet stammede fra Sahara, den
rigtige. Darwin havde paa sin berømte reise omkring jorden fundet,
at passatstøvet blev desto grovere, jo mere man nærmede sig til kysten,
og den slutning han deraf uddrog angaaende dets oprindelse er senere
il fulde bleven bevist at være den rigtige, dels ved Hellmanns
undersøgelser af anførslerne i logbøger, førte paa 1196 engelske skibe, dels
ved tilsvarende undersøgelser udførte ved det tyske meteorologiske institut.
Det viste sig herved, at støvfaldenes fordeling efter rum og tid stod i
den nøieste forbindelse med Nordostpassaten. Udenfor det omraade,
hvor denne vind hersker, finder der intet støvfald sted. Mellem
støvfald og »tør taage« er der en nøie sammenhæng, som fremtræder klart
ved samtidige iagttagelser paa skibe, der har befundet sig i forskjellig
afstand fra land. Paa det skib, som befandt sig nærmest ved kysten,
*agttog man i et saadant tilfælde en tæt støvregn med rødt støv, der
dækkede planker og tougværk; i journalen paa det næste skib tales der
nok om støvfald, men det siges, at det var vanskeligt at samle større
mængder af dette og paa det yderste skib, endelig, længst fra kysten,
iagttog man kun -»dry haze«, intet støvfald. Fra havstrækningen lige
ved kysten foreligger der kun ganske faa iagttagelser, da skibene
sjelden færdes her; ved meteorologiske iagttagelser i det algierske Sahara
er det imidlertid godtgjort, at ørkenens luft ofte er opfyldt af støv.
En anden vigtig støvkilde er vulkanerne. De pulverformige masser,
der kastes ud af kraterne betegner man gjerne som »aske«, et navn,
der imidlertid er ganske misvisende, da det ikke er nogen aske i dette
ords kemiske betydning (d. v. s. hvad der blir tilbage efter et legemes
forbrænding), men findelte vulkanske bergarter. Vandets sprængende
kraft er sikkerlig den væsentlige aarsag til frembringelser af disse
støvmasser, som dog ogsaa delvis fremkommer ved, at tusener af stene rives
og gnides mod hinanden i røgsøilen over kratermundingen.
Den støvmængde, som et vulkansk udbrud kan frembringe, er ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
