Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
kolossal stor. Vi kjender alle billeder af den vulkanske pinie over
Vesuv; de støVmængder, som sammensætter denne, er imidlertid for
intet at regne mod de umaadelige masser, som er udstødte af andre
vulkaners kratere, vi behøver blot at nævne Tambora, Cotopoxi og
Krakatoa. Ved Cotopoxis udbrud den 26de juni 1877 faldt der ved
Guyaqill, saa fjernt som 150 eng. mil fra bjerget, 500 kgr. aske pr.
kv.km.; mængden af det løse materiale, som i 1815 udkastedes fra
Tambora1) anslaaes til 120 kub.km. og mængden af støv som Krakatoa
udsendte i 1883 til 18 kub.km. Ved Tamboras udbrud herskede der
fuldstændigt mørke i tre dage, ved Krakatoas kun i en dag, men deraf
tør man maaske dog ikke slutte, at de beregninger, vi her har anført,
og som for den sidste vulkans vedkommende viser en forholdsvis liden
støvmængde, er rigtige. Meget taler nemlig for, at den tilsyneladende
ringe støvmængde ved Krakatoas udbrud, skrev sig fra, at udbruddet
var saa heftigt, at en stor del af støvet med engang blev ført over i de
høiere luftlag og derved unddrog sig fra enhver beregning. Denne
antagelse styrkes ved de over hele jorden udbiedte dæmringsfænomener,
der iagttoges i aarene 1883 og 1884, og som man har ført tilbage til
Krakatoastøvet, som isaafald maatte have udbredt sig overordentlig vidt
omkring.
Støvproduktion er idethele et tegn paa sterk vulkansk virksomhed.
Rolige vulkaner som Stramboli og Kilauea udkaster intet støv, men
selvfølgelig kommer ogsaa andre forhold i betragtning, lavaens konsistens o. 1.
I tidernes løb kan støvafleiringerne rundt en vulkan antage
overordentlige dimensioner — Forbes anslaar saaledes mægtigheden af
disse formationer omkring Sangay i Ecuador til 4000 fod (eng.) — og
ofte kan de finde sted meget langt fra vulkanen selv. Ved Skaptar jøkulls
udbrud i 1783, ved hvilket luften var uklar i hele Europa, skede der
støvfald i Skotland og Norge, ja selv i Holland; i Caithness, hvor
støvfaldet ødelagde høsten, heder aaret endnu »askeaaret«. Geologer maa
derfor være varsomme med at skrive en saadan afleiring paa regning af
vulkanske udbrud i nærheden af der, hvor den findes. Næsten alle
vulkaner rager høit op og kan derfor straks sende sine støvmasser ind i
de høiere luftlag, hvor friktionen mod jordens overflade falder bort, og
hvor derfor luftens bevægelse er saa hurtig, at en rask transport af
støvet til fjerne egne blir mulig.
Paa en af de smaa Sundaøer, Sumbava. Ved dette udbrud begravedes
4200 mennesker og fjeldets høide aftog fra 4500 til 2800 meter."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
