Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
kosmiske stof. Det sikreste er imidlertid med hensyn til disse
spørgsmaal at afvente resultatet af nye undersøgelser, som kanske ikke lader
saa længe vente paa sig.
Allerede de her anstillede betragtninger over støvets udbredelse og
kilderne til det har lært os, at det har større betydning i naturen, end
man kanske i regelen antager. Endnu betydningsfuldere vilde det imidlertid
synes, om vi ogsaa tog med den fysikalske side af spørgsmaalet. Støvet
er efter al rimelighed aarsagen til himmelens blaa farve og til, at den viser
sig som en lysende hvælving, og det er fremdeles støvet, der muliggjør
dannelsen af taage, af skyer og af regn. Fandtes der i atmosfæren
ingen fremmede lysbrydende legemer, saa vilde den se ganske
anderledes ud, end den gjør. Fra en kulsort hvælving vilde solen sende sine
straaler ned over jorden og alt, hvad der ikke netop blev truffet af
solstraalerne — som f. eks. et værelse, der vender mod nord — vilde
være fuldstændig mørkt.
Til slutning skal vi kun i al korhed se paa støvets betydning for
det organiske liv paa vor klode. Med støvet og som støv vandrer
plantefrø og mikroskopiske organismer fra land til land, og mere end
en merkelighed i organismernes udbredelse kan alene forklares paa
denne maade. Men ogsaa for menneskenes ve og vel er støvet en
vigtig faktor, og det paa to forskjellige maader. For det første virker
støvpartiklerne rent mekanisk irriterende paa slimhinderne i
aandedræts-organerne og frembringer der kroniske betændelsestilstande, og for det
andet er de transportmidler, der bringer organiske smitstoffer med sig.
Den første virkning naar sit høidepunkt i de sygdomme, de saakaldte
konioser, der følger med visse erhvervsgrene, ved hvilke arbeiderne er
meget udsatte for støv. At sygdomsfænomenerne ved disse maa være
forskjellige alt efter støvets natur er paa forhaand klart: glassliberiernes
skarpkantede støvpartikler virker langt mere ødelæggende end
kulgrube-støvet. Men rent bortseet fra disse erhvervssygdomme, som kun et
mindre antal mennesker er udsatte for, tør vi ikke undervurdere støv’ets
mekaniske virkning. Det er vel muligt, at det i mange egne er støvet,
der gjør bresche i lungernes sunde væv og saaledes aabner døren for
tuberkulosen, vor zones værste plage. Men rigtignok er forholdene i
denne henseende langt mere indviklede, end man ofte tror. Netop i de
støvrigeste ørken- og steppelande er lungetæringen forholdsvis lidet
udbredt, til bevis paa, at mange forskjellige faktorer her kommer i
betragtning. Derimod synes det sikkert, at støv er hovedaarsagen til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
