Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
koniten og de tilsvarende dannelser og søgte at paavise, at det kosmiske
støv spillede en vigtig rolle for jordens tilvekst i størrelse, og at flere
bergarter, deriblandt den ærværdige gamle granit, oprindelig var
opstaaede af kosmisk støv.
Denne dristige hypothesebygning flk imidlertid et haardt stød ved
senere undersøgelser, idet Lasaulx i kryokoniten paaviste den
manglende kvarts og glimmer, og idet man henviste til, at gedigent jern,
nikkel og kobolt, tre grundstoffer, der er meget karakteristiske for
meteorstenene, ogsaa forekommer i de allerforskjelligste bergarter — krystallinske
saavelsom afleirede — saaledes i basalt, i gabbro, i olivinsten og i bergarter
fra kridtperioden. Selv i vore dage afleires der under visse
omstændigheder metallisk jern under forholde, som udelukker alle tanker paa
kosmisk medvirkning, saaledes som det f. eks. var tilfældet i en sø i
Smaaland, der er meget rig paa jernoksyd, og hvor man i en
svømmende træstamme fandt temmelig meget gedigent jern, der ved
for-raadnelsesprocesserne i veden var udskilt af sine forbindelser.
Endvidere var det en betænkelig sag, at Nordenskiølds »kosmiske støv«
varierede meget i sin sammensætning, mens de utvilsomme meteorstene
overalt er af omtrent samme beskaffenhed.
Disse og andre indvendinger syntes at give Nordenskiølds theorier
dødsstødet, da den med engang — bortseet fra sine overdrivelser —
flk en uventet støtte ved undersøgelsen af de af C ha 11 en
ger-ekspeditionen hjembragte bundprøver fra store havdyb. I nogle af disse har
M urray og Ren ard med stor sikkerhed paavist bestanddele af
kosmisk oprindelse, særlig i en rød dybhavsier fra det stille hav, af hvilken
det ved hjælp af magneter lykkedes dem at uddrage smaa kugler (V&
mm. i gjennemsnit), der bestod af en kjerne af gedigent jern, undertiden
sammen med nikkel og kobolt, omgivet af et hylster af magnetjernsten
(en forbindelse af jern og surstof). Disse kugler lader sig bedst tyde
som levninger af meteorstene, og det samme gjælder for noget større
kugler med ujevn overflade, som fandtes sammen med dem, og som
havde den karakteristiske straalestruktur, der udmerker visse utvilsomme
meteorstene. Efter dette synes det meget rimeligt, at verdensrummet er
en af kilderne til det paa jorden forekommende støv, men rigtignok er
denne kilde ingenlunde af den betydning, som Nordenskiøld mente at turde
antage. Heller ikke den fra andet hold opstillede theori, at det
organiske liv skulde være bragt til vor klode med meteorstene og
meteorstøv som transportmidler, fandt synderlig støtte i beskaffenheden af dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
