Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
mig som sikkert, at det kun er deres nøie kjendskab til haven, som
har hjulpet dem at finde vei hjem, ikke nogen særlig orienteringssans.
»Jeg kan ogsaa tilføie, at da jeg for nogle uger siden opholdt mig
i Tyskland, gjentog jeg med flere forskjellige arter myrer de forsøg,
som sir John Lubbock har beskrevet i sin ovenfor omtalte meddelelse,
og som han udførte med arter, der lever i England. Og altid kom jeg
til de samme resultater. Bestandig forvildede myrerne sig haabløst, naar
de blev slupne i en ikke altfor liden afstand fra tuen.«
Romanes’ forsøg bekræfter altsaa, som han selv siger, den mening
jeg ovenfor har udtalt, at der ikke foreligger fyldestgjørende beviser for,
at insekterne er i besiddelse af nogen sans, der kan betegnes som
retningssans eller orienteringssans.
Ber gift anvendes mod spurven?
Høistærede hr. redaktør! I det sidste hefte af »Naturen« har
en indsender under merket — t givet et referat af C. Hart
Mer-riamx og Walter Barrows’ The english sparrow in North America
og deri anbefalet at anvende gift (særligt arsenik og stryknin) som
udryddelsesmiddel mod spurvene. Det heder bl. a.: »Den bedste,
billigste og ufarligste gift er udentvil almindelig hvid arsenik, der
virker langsommere end stryknin, men derfor ogsaa vanskeligere gjør
fuglene mistænkelige (skal være mistænksomme) ligeoverfor den
forgiftede føde, man byder dem« . . . »Nogle faa korn er
tilstrækkelig til at dræbe en spurv, men det gaar ikke fort; fuglene
kan leve en 5—6 timer eller mere, efter at de har spist nok
til at dø af«. Den angivne fremgangsmaade anbefales af referenten
som »det middel, som passer bedst for vore forhold«, og der gaaes
let hen over de farer, som er forbundne med anvendelsen af disse
giftmidler, idet der vel indrømmes, at man endnu ikke har fundet nogen
specifik spurvegift, som er uskadelig for andre dyr, men paa den anden
side henvises til, at der ifølge den amerikanske beretning ikke synes at
være noget at risikere i saa henseende, da hverken katte eller
hunde gjerne spiser døde fugle. Denne sidste iagttagelse lader jeg
staa ved sit værd. Nogen absolut sikkerhed desangaaende haves neppe,
men selv om saa var, forekommer det mig, at der er overseet — eller
intet hensyn taget til — en anden fare, der fortjener fuldt saa megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
