Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om kometerne.
En historisk oversigt.
Der kan uden overdrivelse siges, at faa naturfænomener opigjennem
tiderne kar paakaldt en saa almindelig interesse og sat sindene
saaledes i bevægelse som kometernes tilsynekomst paa himmelhvælvingen.
Det er derfor kun naturligt, at man allerede i de ældste historiske
overleveringer træffer beretninger om kometer, og at selv de ældste
tiders lærde stredes om deres sande natur med en iver, der næsten
er uden sidestykke i de gamles videnskabelige liv. Det er ret
interessant, at allerede kaldæerne havde en ganske korrekt opfatning af
kometernes væsen; heller ikke paa dette omraade har deres skarpe
astronomiske sans svigtet dem. De forestiller sig ialfald kometerne
som himmellegemer, der bevæger sig i bestemte baner og blir
synlige, naar de under sin bevægelse kommer jorden nær. I
modsætning hertil forklarer Aristoteles, at de er dimster, der stiger
op fra kløfter og afgrunde i jorden og antændes i atmosfæren, hvor
de driver om, indtil de slukner, og de fleste af hans samtidige var
af hans mening. Seneca derimod var mere klarsynt. Han siger
saaledes: „Jeg kan ikke dele den almindelige antagelse, at en komet
er en pludselig opstaaet atmosfærisk ild; den er et evigt naturens verk.
Kometen har sin anviste plads paa himmelen og slukner ikke, men
gaar videre i sin bane . . ." Og han spaar, at „engang skal der
komme mennesker, som vil opdage og udforske kometbanerne, deres
størrelse og deres beskaffenhed."
Den nuværende populære opfatning af kometerne, at de er stjerner
med „hale", svarer i regelen godt til deres karakteristiske lorm. Hos
de fleste kometer vil man nemlig kunne adskille tre dele, a) en lysende
kjerne (hovedet, nucleus); b) et taagelignende stof, som omgiver
^Naturen" 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
