Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
det (c om a; heraf himmellegemets navn); c) halen, et kvastformigt
tilhæng af lyssvagere stof, men ofte af enorm udstrækning. Man har
saaledes eksempel paa kometer, hvis liale har spændt over næsten 2/3
af den synlige del af himmelen. Det er dog langtfra alle kometer,
som optræder med et saadant ekstravagant ydre; meget ofte har de
kun formen af en lysende taage med betydelig glans i et eller flere
punkter. De ligner isaahenseende meget stjernetaagerne, fra hvilke de
dog let adskilles ved deres bevægelse paa himmelhvælvingen.
Denne bevægelse er for de forskjellige kometer høist varierende
og synes ved første øiekast at være ganske uregelbunden. De
deltager som de øvrige stjerner i himmelhvælvingens daglige bevægelse;
men paa grund af sin egenbevægelse, der ofte kan være meget stor,
forandrer de hurtig sin plads mellem fiksstjernerne. De adskiller sig
dog i denne henseende væsentlig fra planeterne, hvis egenbevægelse
foregaar gjennem dyrekredsens stjernebilleder; kometerne træffes paa
de forskjelligste steder, og bevægelsen foregaar i de forskjelligste
retninger, snart ganske langsomt og snart med rivende fart. Det har
dog vist sig, at ogsaa kometerne følger den almindelige tiltræknings
love, og at de bevæger sig i keglesnitsbaner, der enten, som
planetbanerne, er ellipser eller ogsaa hyperbler, ligesom det lader sig bevise,
at det er en theoretisk mulighed for, at de kan være parabler eller
cirkler. Men selv for de kometers vedkommende, hvis baner er
elliptiske, er der liden lighed med planetbanerne. Disse liar alle liden
ekscentritcitet o: nærmer sig cirkelformen og afviger ikke meget fra
et fælles plan; planeternes bevægelsesretning i disse baner er ogsaa
den samme. Disse omstændigheder har gjort deres dannelse let
forklarlig efter den Kant-Laplaceske nebulartheori.1) Kometbanerne er
derimod meget langstrakte; . kun en liden del af banen ligger i
nærheden af solen; baneplanerne er høist forskjellige og de forskjellige
kometers bevægelsesretning ogsaa forskjellig. Om muligt endnu mere
iøinespringende er afvigelsen ved de hyperbolske (og parabolske) baner,
da disse som bekjendt ikke er sluttede, men har uendelige grene.
Alle disse forhold har nødvendiggjort den antagelse, at de kometer,
som nu kredser om solen i sluttede baner ikke fra først af har tilhørt
solsystemet, men efterhaanden er komne ind fra verdensrummet, rent
tilfældigvis, og er blevne fastholdte af solens tiltrækningskraft. Forat
!) Se herom „Naturen" for 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
