Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
lykkedes. De fleste astronomer hylder imidlertid nu den antagelse,,
at haledannelsen skyldes elektriske repulsionskræfters optræden, en
hypothese, som finder bekræftelse i visse spektralanalytiske fænomener,,
som kometerne viser. Efter alt, hvad man kan iagttage, maa
kometerne og særlig deres haler bestaa af et yderst tyndt stof,
sandsynligvis dannet af et overordentlig stort antal smaalegemer med
forholdsvis stor indbyrdes afstand. Man kan saaledes se stjerner gjennem
komethalerne. Nu er det en kjendt sag, at den elektriske
repulsions-kraft er proportional med de elektriske legemers overflade og ikke
med deres masse i modsætning til tiltrækningen (gravitationen), der
søger at holde de smaa legemer sammen; den er proportional med
massen. Det kan derfor hænde, hvis partiklerne er tilstrækkelig
smaa, at den elektriske repulsion faar overtaget over gravitationen.
Naar man f. eks. betragter kometen af 1680, hvis omløbstid er
beregnet til 8 800 aar, og som passerer periheliet i en afstand
fra solen af blot 200 000 km., mens dens længste solafstand er
127 000 000 000 km., og man betænker, at den i den førstnævnte^
stilling opvarmes mindst 50 000 gange sterkere end jorden,
mensvarmetilførselen i den sidstnævnte stilling er forsvindende, er det ikke:
underligt, at slumrende og kanske helt ukjendte naturkræfter kaldes,
tillive, naar et saadant himmellegeme nærmer sig solen.
Ikke mindre end varmetilførselens forandring er den forøgelse i
hastighed, kometen faar, naar den nærmer sig solen. Mens saaledes
den ovennævnte komet af 1680 i sin fjerneste stilling langtfra besidder
et jernbanetogs fart, tilbagelægger den ved periheliet 530 km. i sekundet.
Fig. 1 viser de stillinger, kometen af 1843 med sin 40 mill. mil lange
hale indtog i nærheden af solen, tilligemed de klokkeslet, ved hvilke
den befandt sig i de forskjellige stillinger. De yderste dele af halen
passerede periheliet med en hastighed af 16 000 mil i sekundet.1)
Kometernes masse er i forhold til deres udstrækning yderst lidenr
hvilket finder sin begrundelse dels i den før nævnte gjennemsigtighed,,
men fornemmelig deri, at de ikke, som man skulde vente, udøver
nogen perturbationer paa de planeter, i hvis nærhed de kommer.2}
1) Om jorden bevægede sig med denne hastiglied i sin bane, vilde aaret
blive l-educeret til 2 timer!
-) Yed perturbationer forstaaes de afvigelser, et. himmellegeme paa
grund af sin tiltrækning bevirker i et andet himmellegemes regulære bane.
Disse afvigelser er desto støn-e, jo større det perturberende legemes masse
er i forhold til det perturberedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
