Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
■dette skal kunne ske, maa imidlertid, hvad man mathematisk kan
bevise, forholdet mellem kometens hastighed og dens retning i forhold
til solen opfylde visse betingelser i det øieblik, kometen naar
solsystemets grænser; i modsat fald blir banen hyperbolsk, og kometen vil
kun komme til at aflægge vort solsystem en flygtig visit. I det
heletaget har man grund til at antage, at kometerne ikke egentlig tilhører
noget solsystem, men at de færdes mellem solsystemerne. De har
træffende været kaldt verdensrummets vagabonder, som, naar de under
sin vandring kommer ind i det ene eller det andet solsystems
tiltræk-ningssfære, drages ind i dette paa et kortere eller længere besøg.
Paa meget faa undtagelser nær er kometbanerne af enorm
udstrækning, og da de blot er tilgjængelige for iagttagelse i en forholdsvis
kort tid, vil det som regel være faafængt at forsøge en baneberegning
paa basis af de gjorte iagttagelser. Usikkerheden saavel i
bestemmelsen af banens udstrækning som af omløbstiden blir for stor. Man
indskrænker sig derfor som oftest til paa nøiagtigst mulig maade at
bestemme baneplanets beliggenhed i rummet samt kometens afstand
fra solen, naar den staar denne nærmest (periheldistancen). Ved at
bestemme de samme data for senere opdukkende kometer er det paa
grund af overensstemmelsen i flere tilfælde lykkedes at fastslaa en
senere iagttaget komet som identisk med en tidligere observeret.
Herved faar man ofte et middel til ret nøiagtig bestemmelse af
omløbstiden. Saaledes viste kometerne af 1531 og 1607 saavel med
hensyn til baneplanernes beliggenhed som periheldistanse en
overensstemmelse ikke alene indbyrdes, men ogsaa med kometen af 1682.
H a 11 e y drog heraf den slutning, at disse tre kometer var identisk
den samme med omløbstid 76 aar og forudsagde dens tilbagekomst
1759, hvilket slog ind. Efter periodicitetens opdager er den bleven
kaldt Halle y s komet; den var i nærheden af solen i 1835 og
man har forudberegnet dens næste perihelpassage til 17de mai 1910.
I vor tid opdages kometerne som oftest længe, før de blir synlige
for det blotte øie. I regelen befinder de sig da i stor afstand fra
solen og mangler gjerne enhver antydning til hale: kometen bestaar i
begyndelsen blot af hoved og coma. Efterhvert som den nærmer sig
solen, begynder halen at udvikle sig samtidig med, at det stof, hvoraf
kjernen er dannet, sættes i heftig bevægelse. Halerne er altid
vendt ud fra solen. Deres dannelse er meget gaadefuld; de
forskjellige forsøg, som har været gjort paa en forklaring, er neppe helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
