Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
at stjerner kan sees gjennem kometen. Hvis nemlig en komets afstand
fra jorden eksempelvis er 200 mill. km., vil et legeme af 1 000
kin.s-diameter i denne afstand have en udstrækning paa himmelhvælvingen,
svarende til et buesekund. Et legeme af 1 km.s tvermaal modsvarer
altsaa 0.001 buesekund og kan saaledes ikke skjule den nærmeste
fiksstjerne, hvis angulære udstrækning paa himmelhvælvingen
sandsynligvis udgjør Y76 buesekund. Nu maa de meteorstene, hvoraf
kometerne antages at bestaa, have en betydelig indbyrdes afstand (thi
ellers-lod ikke den ringe masse sig forklare) og kan langtfra have den
ovenfor supponerede udstrækning — tvermaalet kan neppe være mere
end nogle meter, helst kanske nogle centimeter — og det blir da ikke
vanskelig at forstaa, at de ei formaar at hindre selv meget fjerne
stjerners lys fra at trænge igjennem.
Af de talrige store kometer, som opigjennem tiderne har
været-iagttagne og beskrevne, skal vi i det følgende efter J. E. Gore1)
omtale nogle af de vigtigste i kronologisk orden.
Den første beretning om en komet synes at skyldes Varro og
er meddelt af St. Au gu s tine. Den skal have vist sig omkring
aar 1770 før Kr. Den siges at have været ligesaa klar som Venus ^
men beskrivelsen er her som i mange andre af de gamle beretninger
høist uklar. Plinius meddeler i sin „Naturhistorie" om
tilsynekomsten af en komet under slaget ved Salamis, 479 f. Kr. D i o d o ru s
S i c u 1 u s fortæller, at da T i m o 1 e o n startede sin ekspedition fra
Korinth til Sicilien 344 f. Ivr. „antydede guderne paa forhaand
hans-held og fremtidige storhed" ved en komet i skikkelse af „en
brændende fakkel", som syntes ^.t gaa foran flaaden til Sicilien. Talrige
beretninger, der gaaar tilbage til 611 f. Ivr., er meddelte i
Ma-tuoan-lin’s „Kinesiske annaler".
Seneca beskriver en komet, der viste sig efter den
syriskekonge Demetrius’ død 146 f. Ivr., og som var saa klar, at den
kunde „sprede nattens mørke". Han beretter ogsaa om en anden,,
som blev seet i 137 f. Kr., og som i længde kunde sammenlignes
med Melkeveien! Det maa saaledes have været en komet af enorm
udstrækning. En endnu mere glimrende komet dukkede op ved
Mithridates’ fødsel 134 f. Kr. Den beskrives af Justinus
som endnu mere straalende end selve solen! Man har ogsaa medde-
J. E. Gore: The Scenery of the Heavens. London 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
