Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
lelse om den i de kinesiske annaler. Endnu en komet (fra aar 75
f. Kr.) skal have kappedes med solen i straaleglans, men
naturligvis er alle disse gamle beretninger i høi grad overdrevne.
Efter Julius Cæsars død, aar 43 f. Ivr., dukkede atter eii
\
stor komet op. Den blev kaldt „den mægtigste Julius’s stjerne" og
af den overtroiske samtid udlagt som Cæsars sjæl paa vei til guderne.
Af kometerne fra denne side af Ivr. fødsel kan nævnes den af
aar 69, der ifølge Joselus hang over Jerusalem, og sattes i
forbindelse med denne bys ødelæggelse ved Titus. En komet af
usædvanlig størrelse skal have vist sig lige før Konstantins død
aar 337.
Kometer omtales ogsaa fra aarene 373 og 374 og Hind tror,
at en af disse kan have været Halleys komet, der, som ovenfor
nævnt, nu er et velkjendt medlem af vort solsystem. Foruden
en komet af aar 400, der beskrives som „frygtelig" og med 30
grader lang hale, kan nævnes en, der blev synlig under en total
solformørkelse i 418. Denne begivenhed er ogsaa omtalt i de
kinesiske annaler. Saavel fra Europa som Kina har man beretninger om
kometer fra 530, 608 og 684, der alle af Hind antages at have været
Halleys komet. Keiser Ludvig II’s død 875 siges at have været
bebudet (!) ved en stor komets tilsynekomst.
Era 813 og 1012 findes beretninger om store kometer, synlige i
længere tid, og i aaret 1066, paa den normanniske invasions tid,
sattes denne begivenhed i forbindelse med Halleys komets tilsynekomst
— et uheldsvangert tegn, der slog hele Europa med skræk. — „En
straalende komet", om hvilken beretninger foreligger fra 1106, har
man troet muligens kunde være identisk med septemberkometen af 1882.
I 1264 iagttoges en af de skjønneste kometer, man har seet.
Dens hale var over 100 grader lang.
Flere meddelelser haves fra 1402 om etpar „skrækkelige" kometer,
om hvilke der fortælles, at de endog var synlige ved fuldt dagslys.
En ny „dagslyskomet" fremtraadte i 1472. Den nærmede sig
jorden til en afstand af blot nogle faa millioner km. En i 1618
iagttaget stor komet (104 graders lang hale og synlig ved dagslys) blev
nærmere studeret af K e p p 1 e r og er forsaavidt interessant, som den
viste tilbøielighed til at dele sig i to. Denne katastrofe fik man dog
ikke anledning til at iagttage.
Den før omtalte store komet af 1680 forblev synlig i hele 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
