- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
18

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

en høiere aandelig udvikling, da menneskene havde opdaget, hvilket
vidunderligt afpasset næringsmiddel naturen tilbød i kornsorternes frø,
og en regelmæssig agerdyrkning var begyndt. Opdagelsen af kornets
næringsværdi er saaledes den største og mest epokegjørende opdagelse
i menneskehedens udviklingshistorie. Men denne opdagelse skjuler
sig i de fjerne tiders uigennemtrængelige mørke og ligger aartusener
bagenfor vor tidsregnings begyndelse. I Persien, Ægypten, Indien og
Kina har regelmæssigt agerbrug været drevet, da Europa endnu var
en uberørt urskov, ja det er ikke urimeligt, end ikke usandsynligt, at
der i Asiens ældste kulturegne blev drevet regelmæssigt agerbrug,
mens den faste indlandsis skurede Skandinaviens fjeldrygge.

Ved agerbruget fremskaffes kornet, men først ved formaling og
bagning bliver det omdannet til fordøielig føde. Fremstilling af mel
er derfor en af de ældste teknologiske processer. Før jeg gaar over
til at kaste et historisk streiflys over denne vigtige industrielle bedrift,
maa jeg imidlertid omtale kornets bygning, kemiske sammensætning
og værd for ernæringen.

De kemiske stoffer, som den menneskelige organisme tiltrænger
for at fornye sit blod og sin legemsbygning og til at vedligeholde sin
legemsvarme, bestaar af grundstofferne surstof, vandstof, kulstof og

kvælstof. Desuden tiltrænges i ringere mængde en del salte,
fornem-«

melig fosforsure kalksalte til benbygningen, kali og natronsalte, o. s. v.
Af de førstnævnte 4 grundstoffer tilføres frit surstof blodet gjennem
aandedrættet, surstof og vandstof danner vand, der tilføres legemet i
fødemidlerne og drikkevarerne ligesom kulstoffet, kvælstoffet og saltene.
Næringsmidlerne kan følgelig hensigtsmæssigt inddeles i 3 hovedklasser.
Nemlig 1ste kl.: luft og vand, hvoraf der ialmindelighed findes
overflod, om det end desværre mange gange kan skorte paa disse
næringsmidlers renhed. 2den kl.: kulstof og kvælstofholdige næringsmidler
(madvarer) og 3die kl.: mineralske næringsmidler, der for det meste
indeholdes i madvarernes aske men ogsaa tilsættes som krj^deri f. eks.
kjøkkensalt.

De egentlige næringsstoffer (2den kl.) kan igjen inddeles i to
hovedgrupper, eftersom de indeholder kvælstof eller ikke, altsaa i
kvælstofholdige forbindelser og i kvælstoffri forbindelser. Disse sidste kaldes
som oftest kulhydrater, fordi deres kemiske formel kan skrives, som
om de var en forbindelse af kul med vand.

Vort almindelige brødkorn indeholder nu begge disse slags nærings-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free