Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Af denne tabel ser vi, at hvede, rug og byg har omtrent samme
næringsværdi, mens ris er mindre kraftigt, og havre endelig, i naturlig
tilstand eller som sammalet mel, paa grund af den store mængde
cellulose, er bedst egnet til kvægfoder, mens det derimod, naar
cellulosen udskilles, leverer et paa grund af sin store fedtholdighed og
askeholdighed særdeles kraftigt mel, hvorfor jo ogsaa fint havremel
anvendes som diætisk middel ved svækkelsessygdomme. Endvidere
lærer tabellen os, at saa alsidigt kornet er sammensat, saa skorter
det dog paa den nødvendige mængde af saa vigtige næringsstoffer
som fedt og sukker. Det er derfor ikke bare af smagshensyn, at vi
lægger smør paa brødet eller nyder sukkerholdige stoffer (sirup,
syltetøi) til brødet. Smagen har her uden kemiens hjælp lært os at
træffe det rette.
Det vil nu være nødvendigt at betragte kornets fysiologiske
bygning og undersøge, hvorledes de forskjellige stoffer er fordelte i kornet.
Fig. 7 viser gjennemsnit af et hvedekorn. Eor tydeligheds skyld er
cellerne og stivelseskornene tegnet meget større end i virkeligheden.
Alle de øvrige kornsorter er bygget paa samme maade, saa at vi kan
betragte vor tegning som typisk. Udenfra indover bestaar kornet
altsaa først af flere lag skaller, der er sammensat af smaa,
tykvæg-gede celler. Disse skaller indeholder det meste af kornets træstof, og
da der ialt kun findes ca. 3 pct. træstof i det hele korn, vil det indseesr
at den indre kjernes indhold af træstof bliver rent forsvindende.
Indenfor skallerne kommer dernæst et lag af noget større celler, der
væsentlig indeholder glutin, det vil sige kvælstofholdige forbindelser
og forholdsvis lidet stivelse, og indenfor dette lag igjen den egentlige
kjerne af endnu større tyndvæggede celler, der væsentlig indeholder
stivelse i bitte smaa korn, men tillige noget albumin, glutin og salte.
Yed den nedre ende af kornet ligger kimen, eller spiren, hvoraf den
nye plante udvikler sig, og i den øvre ende sidder en del smaa haar,
det saakaldte skjæg. Saavel kimen som skjægget udmerker sig i
kemisk henseende ved sit store indhold af bitterstoffer. Man. søger
derfor altid at skaffe disse dele væk ved at kutte enderne af kornet
før det males, „spidse" kornet, som det heder.
Formalingsprocessen, hvorved kornet omdannes til mel, bestaar i
at skille kjernen fra skallene og knuse disse til henholdsvis mel
og klid.
I den allerældste tid skede dette ved knusning af det tørre korn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
