Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
før hørte en mølle til paa hver gaard eller ialfald i hver grænd, er ,
nu nogle faa anlæg tilstrækkelige til at forsyne et helt land med mel.
Den moderne formalingsproces foregaar paa flere maader. I ethvert
fald renses dog kornet omhyggeligt for alle medfølgende urenheder
paa en hel række af forskjellige maskiner, hvorefter, som før nævnt,
spidserne slibes af det mellem roterende slibestene. Males nu det
rensede og spidsede korn paa stene, faaes sammalet mel, hvoraf vort
grovbrød bages, sigtes det en gang efter malingen paa grov sigtedug,
faaes det saakaldte fjersigtede mel, hvoraf det mellemfine brød eller
komisbrødet laves, sigtes det paa fin sigtedug, faaes de finere
melsorter, hvoraf langebrødet, sigtebrødet og andet almindeligt
hushold-ningsbrød bages. Det er en selvfølge, at det, der ikke gaar gjennem
sigten første gang, males op igjen, atter sigtes o. s. v. til der kun er
klid tilbage. Paa denne maade formales vort almindelige brødkorn
rugen, men ograa hvede kan formales paa denne maade. Det mel,
der faaes ved den første maling, er det fineste og bedste, senere
indeholder melet mere og mere finmalet klid. Rugmelet merkes efter
finhedsgraden 000*, det saakaldte stjernemel 000, 00 og 0, nr. 1 og
nr. 2, eier er det simpleste. Det er naturligvis meget sjelden,
for-malingsprocessen ledes saaledes, at man faar alle disse melsorter, som
oftest nøier man sig med 2 eller 3 af dem. Det, der bliver tilovers
efter sidste maling og sigtning, benævnes gris og klid. Grisen er
finere end klidet og indeholder mere af kjernen. Begge dele er et
udmerket foder. Til knusningen anvendes for det meste valser, og
kun den sidste maling foregaar paa stene. Denne formalingsmetkode
ligner i høi grad, i sit resultat ialfald, de gamle ægypteres knusning
af kornet i mortere.
I regelen formales hvede paa en anden maade, idet man paa
forhaand søger at skille de forskjellige lag i kornet fra hinanden, og
saa bagefter formale hver del for sig til de forskjellige sorter mel og
klid. Paa denne maade faar man de allerfineste hvedemelsorter, der
absolut intet indeholder af skallerne, men det vilde føre forvidt her
at gaa nærmere ind paa denne formalingsmetliode, der benævnes
„høimølleri", mens den ovenfor beskrevne kaldes „fladmølleri".
Pormalingsprocessens resultat i den moderne rugmølle vil fremgaa
af nedenstaaende oversigt over den maade, hvorpaa rugen formales i
vore møller, af 100 kg. rug faaes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
