Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Den bekjendte Edinburgherprofessor Sir William Turner
udtaler sig i Journal of anat. & physiol. 1895, vol. 29 p. 424 etc.,
om fundet og kommer til det resultat, at kindtanden har tilhørt en
stor orang-utang, at laarbenet er et menneskes og at hovedskaalen
ikke egentlig viser andet end menneskelige abnormiteter, som man kan
gjenfinde i enhver større skeletsamling.
Ikke større tilslutning erholder Dubois af professor W. Krause
i Berlin, der i det af ham redigerede „Internationale Monatsschrift
für Anatomie und Physiologie" for 1895 (bd. XII, hefte 2, pag.
101—103) refererer fundet og udtaler, at skallen hidhører fra en
fossil hylobates art — gibbonabe —, der har besidc’et meget
betydelige dimensioner og liar været meget større end nogen af de
nidevende, hvorhos han antager, at denne art fra det øvre pliocen
formodentlig har staaet mennesket nærmere end de andre
gibbonabe-former. Kindtanden ansees uden tvil for en abekindtand. Laarbenet,
som viser den pathologiske benudvekst paa siden, mener han at være
et menneskeligt laarben, der intet har at gjøre med den i nærheden
(i 15 meters afstand) fundne abehjerneskaal.
Andre betænkeligheder finder dr. Rudolf Marti n (Globus, bd.
LXVII, 1895, nr. 14), hvoi’til flere slutter sig, at maatte indvende
imod Dubois’s fremgangsmaade ved bestemmelsen af skallens kapacitet,
ligesom han advarer indtrængende mod at udvikle vidtgaaende
spekulationer paa basis af en tilnærmelsesvis og skjønsmæssig beregning.
Kindtanden anser han for at kunne være menneskelig, men da dens
tyggeflade ikke er slidt, taler det imod, at den kan have tilhørt
kraniet, der maa skrive sig fra et gammelt individ. Ligeledes finder
han intet abeagtigt — pithecoid — ved laarbenet.
I det anthropologiske selskab i Berlin, hvor den
ovenfor omtalte professor Krause refererede Dubois’s undersøgelse,
udspandt der sig en livlig debat, hvori fremragende forskere som
Waldeyer, B. Virchow og Nehring deltog (kfr. Verhandl. d.
Berliner Gesell, f. Anthrop. 1895, XXVII, s. 78 o. f., samt kort
uddrag deraf i Centralblatt f. Anthropologie, Ethnologie u. Urgeschichte,
1896, hefte I, p. 20). Virchow fandt det ikke bevist, at de fundne
skeletdele hørte sammen, hvorhos Krause og Waldeyer erklærede sig
imod, at laarbenet hørte sammen med skallen; derimod tvilte ikke v.
Luschan paa, at disse ting hørte sammen. Angaaende hovedskaalen
finder Krause, Virchow og Waldeyer, at den mest ligner de vistnok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
