Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
meget mindre skaller af de nulevende arter af hylobates eller gibbon.
Virchow reiser vægtige indvendinger mod den af Dubois anvendte
methode til at bestemme kapaciteten.
Om kindtanden, som Krause anser uden tvil for en
abekindtand, udtaler ikke Virchow, v. Luschan og Waldeyer nogen dom.
Laarbenet anser Waldeyer og Krause for at tilhøre et menneske,
mens Virchow med hentydning paa benets rette form synes at finde
lighed med gibbonabernes laarben. Forøvrigt indvender Virchow sterkt
imod at opstille en typus for en ny art eller slegt kun paa basis af
et brudstykke af en skalle og et andet ben.
Af ganske stor interesse er udtalelserne om pithecanthropus
erectus paa den internationale zoologiske kongres i
Leyden, 1895, hvorover Virchow giver et resumé i „die Nation",
nr. 4, for 26de oktober 1895. Laarbenet anser flertallet af de
europæiske sagkyndige tor et menneskeligt. De af Dubois opførte
afvigelser ansees kun for varianter. Men desuagtet kunde Virchow
ikke frigjøre sig fra den opfatning, at laarbenet i betragtning af dets
retlinjede form ogsaa kunde skrive sig fra en kjæmpemæssig gibbonabe.
Angaaende benudveksten sluttede Virchow sig til Dubois’s mening, at
den skrev sig fra en benbetændelse. Han kunde fremvise paa sin
verdensberømte pathologisk-anatomiske samling i Berlin 2 lignende
«tykker. Men den omstændighed, at det væsen, hvem dette
javanesiske laarben havde tilhørt, havde overstaaet lykkelig en saa svær
lidelse, gav rum for den opfatning, at det maatte have været et
menneske, som har nydt pleie. Senere har Virchow ændret sin opfatning
af benudveksten, som han anser for en slags „eksostose", der af og
til forekommer paa menneskelige laarben.
Dubois havde, foruden den tidligere omtalte „visdomstand", ogsaa
fremlagt en anden jæksel, nemlig 2den molartand, der var funden
senere i nærheden af det tidligere fund; denne viste sterk slidning
paa tyggefladen. Begge disse tænder blev af Virchow og andre
sagkyndige erklæret for abekindtænder. Da den ene kindtand er slidt
og den anden ikke, mente enkelte, at de har tilhørt forskjellige dyr;
men vistnok forekommer der, hvilket Dubois viste paa abeskaller fra
Leydenermuseet, to saa forskjelligt afslidte kindtænder hos et og
samme individ.
Af ligheden mellem „neanderthalskallen" og den javanesiske
hovedskaal har en hel del forskere villet udlede en slags „racesam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
