Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
dom. I det hele gjør det sig trå engelske forskeres side en meget,
nøgtern opfatning gjældende. Der foreligger altfor lidet materiale til
at kunne begrunde en afgjørende mening.
Fra fransk side foreligger der udtalelser fra en af de yngre,
inden anthropologien meget anseet, forsker, nemlig prof. L. Manouvrier
i Paris. I sit første skrift (januar 1895) om „Pithecanthropus som
antaget forløber for mennesket1’ forholder han sig kritisk reserveret
og ender med, at det sparsomme materiale ikke kan lede til nogen
definitiv afgjørelse, men at det vistnok havde sin theoretiske interesse.
I en senere udtalelse (Deuxiéme étude sur le Pithecanthropus arectus
comme précurseur presumé de l’homme, Bull. Soc. d’Anthrop. de Paris,
t. VI [IVe serie]) slutter han sig mere uforbeholdent til Dubois’s
opfatning af det givne fund, og han opstiller 2 antagelser: 1°: I den
pleistocene tid levede paa Ja\a en menneskerace, der kraniologisk var
at anse at staa imellem de laveststaaende hidtil kjendte menneskeracer
og de anthropomorphe aber.
20 eller: I den pliocene tid levede paa Java en anthropomorph
abe, der gik paa to ben og var efter sin hjerneudvikling (vel rettere
hjerneskaludvikling, ref.) at stille imellem de høieststaaende hidtil
kjendte aber og mennesket.
I grunden er dog disse to hypotheser, seet fra et evolutionistisk
synspunkt det samme. Manouvrier mener ogsaa det. Det var,
efterat M. høsten 1895 havde havt anledning til selv at undersøge de
af Dubois fundne skeletdele, at M. forandrede sin tidligere reserverede
holdning for at slutte sig til Dubois’s konklusioner; benstykkernes
ensartede fossile tilstand overbeviste ham om, at de maatte tilhøre samme
individ. Han gjennemgaar nu nøie de enkelte dele, sammenligner dem
med de ældste fund af virkelige menneskekranier — nemlig
neander-thal-hovedskaalen og kranierne fra Spy og Cro Magnon — og
konstruerer op, hvorledes kraniet af pithecanthropiis sandsynligvis har
seet ud (kfr. fig. 16) og han finder, at den fundne hovedskaal
berettiger fuldstændig til her at opstille en form, som paa den ene side
har staaet nær de laveste menneskeracer og paa den anden side ikke
meget fjernet sig fra de menneskelignende eller anthropomorphe aber.
Kun i uvæsentlige ting er hans opfatning afvigende fra Dubois’s.
I det øieblik, at man er overbevist om, at de fundne skeletdele
hører sammen, er den af Dubois og med tilslutning af Manouvrier
opstillede antagelse meget naturlig. Manouvrier kunde derfor ogsaa med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
