Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
pæerne klemt sammen i de forholdsvis indskrænkede reservationer, som
desuden ligger splittede fra hinanden. Tasmanierne, som allerede ved
de hvides optræden i de østlige farvande besad et lidet udstrakt gebet,
døde hurtig ud, efterat europæerne havde besat deres ø. Det gjælder
nemlig ogsaa, at jo mindre rum, desto mere skjæbnesvanger og
afgjørende blir kampen; et stort gebet giver altid den tabende plads til at
trække sig tilbage og redde sig fra fuldstændig undergang.
Vi har ogsaa eksempler paa en hensynsløs konkurrance mellem
planter og dyr. Saaledes er øen St. Helena blevet skovbar paa grund
af de did indførte gjeder, der fik formere sig i en altfor sterk grad.
Her viser sig ogsaa den skjæbnesvangre betydning, som et lidet og
fast afgrænset rum har.
Alle disse i det foregaaende omtalte forholde og vekselvirkninger
har øvet en stor indflydelse paa udbredelsen af de forskjellige
livsformer, hvortil saa kommer et andet for biografien vigtigt moment,
nemlig de levende organismers vandre- eller migrationsevne.
Vi gaar her ud fra den af biologerne almindelig anerkjendte
antagelse, at hver enkelt art kun er opstaaet engang og paa et enkelt
sted (tilblivelsescentrum, udbredelsescentrum), hvorfra saa deres
udbredelse udover en større eller mindre kreds er foregaaet. Migrationen
kan arte sig dels som aktiv, vilkaarlig, dels som passiv eller
viljeløs vandring.
Den aktive vandring tilhører væsentlig kun dyrene, der er
udrustede med mere eller mindre fuldkomne bevægelsesorganer. Størst
vandringsevne finder vi hos fuglene; en brevdue kan saaledes
tilbagelægge indtil 62 km. i en time, og andre fugle kan ved sin hurtige
flugt og store udholdenhed i faa dage fjerne sig over store
strækninger. Ogsaa de dyr, som er bekjendte for sin langsomhed,
dovendyrene f. eks., orme og snegle o. s. v., har dog en selvstændig
bevægelse og kan da ogsaa i tidernes løb ved generationers stadig
fortsatte langsomme vandring faa en større udbredelse. Vi maa nemlig
her ikke altid regne med de korte menneskenes aar; de umaadelige
geologiske perioder og tidsrum har for biogeografien en langt større
betydning; i slige tidsmaal har saaledes de rev og øer byggende
koraller naaet sin udbredelse over tusener af kilometer.1)
Korallerne er fastsiddende dyr; men er i en tid af sin udvikling
bevægelige. En del alger, der danner bevægelige sværmesporer, udforer ogsaa en
aktiv vandring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
