- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
81

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

81

Hos enkelte arter finder vi en instinktmæssig drift til vandringer
paa bestemte tider; mest bekjendt i denne henseende er „de vingede
skarers" tog, trækfuglenes merkelige vandringer ved vaar og høst.
Ogsaa fiskene i havet foretager slige regelmæssige vandringer, saaledes
skreien og silden, ja laksen gaar jo endog fra havet op i elvene for
at gyde, og aalen tilbagelægger ofte stykker af sin vei krybende
overland.

Den passive vandring er af størst betydning for planterne,
men ogsaa dyrenes udbredelse er i betydelig mon paavirket af den.
Det er især luft, vand, dyr og mennesker, der foraarsager
stedsforandringer paa endog betydelige distancer.

Ved storme kan fugle og insekter bli forslaaet til fjerntliggende
steder, og de regelmæssige, mindre heftige luftstrømninger kan føre
let frø og spiredygtige kimer over længere strækninger. Især er det
sporer af alger, moser og sop, som paa den maade udbredes; men
storme over stepperne kan ogsaa rive større frø og hele planter
med sig.

Endnu større betydning har vandet som formidler af organismernes
udbredelse. Elve fører med sig frø eller jord, der indeholder spirer,
fra høiere liggende steder og afsætter det paa bredderne længere
nede. Paa den maade bringer ofte Alpefloderne bjergplanter ned til
lavere liggende egne i Tyskland.

Paa isflag kan polare dyr- og planteformer føres afsted ad lange
strækninger, og de regelmæssige havstrømme indeholder ofte mængder
af planter, frø og frugter. Darwin anstillede forsøg, som viste, at af
100 engelske planter, hvis frugter blev kastede i søvand, holdt 10 pct.
sig svømmende og spiredygtige i over 28 dage. Den bekjendte
male-diviske nød (laodicea seychellarum), som kan veie over 10 kgr., kjendtes
i længere tid kun som svømmende i det indiske ocean; ligeledes er
kokusnødden, hvis skal beskytter den indre kim mod søvandets
indflydelse, udbredt over øerne i det stille ocean ved havstrømmenes hjælp.

Ogsaa dyr er bærere og befordrere af andre organismers
udbredelse. Bær- og frugtspisende fugles udtømmelser, saavel ekskrementer
som opkasteiser indeholder ofte spiredygtig sæd. Paa den maade har
sandsynligvis mange øer faaet sin flora. Ligesaa har Darwin fundet
mange spirer i de jordklumper, som hænger ved fugles, især
svømme-og vadefugles ben, næb etc.

Den største betydning for saavel dyrs som planters udbredelse
„Naturen" 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free