Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
den sydlige halvkugle at løbe itd i tre spidser Sydafrika, Sydamerika
og Australien med Ny-Seeland.1)
Disse spidser er saaledes vidt fjernet fra hinanden ved store have,
der danner den skarpeste grænse for alle paa landjorden levende
organismer. Selv mennesket har først paa et høit kulturtrin formaaet at
bryde denne hindring.
Vi ser det organiske liv i høi grad paavirket i sin udbredelse af
dette forhold mellem land og hav. Rundt nordpolen, livor fastlandet
har trængt sig sammen, finder man ogsaa et ensartet liv, de samme
plante- og dyrearter; man kan her tale om en cirkumpolar flora og
fauna. Gaar man sydover, indtræder der en spaltning, som stedse
vokser mod ækvator og over denne, indtil vi endelig finder en helt
forskjellig udvikling paa de tre i havet udløbende spidser af
kontinenterne. Denne centralisation, saa at sige, om nordpolen er et
karakteristisk træk, der for biogeografien er af overordentlig vigtighed.
Ogsaa jordens konfiguration forøvrigt viser sin dybe indflydelse;
have, sunde og kanaler danner altid grænser for planter og landdyr.
Naar vi derfor i England træffer pattedyr, krybdyr og ferskvandsfiske,
maa vi antage, at der engang har været en landforbindelse mellem
Storbritannien og det vestlige Europa, og naar vi paa den anden side
i England ikke finder former, som ellers optræder i Vesteuropa, maa
disse være indvandrede senere, efterat denne forbindelse var afbrudt.
Dette viser, at jordoverfladens udseende i tidligere geologiske tidsrum
i sine virkninger paa livsformernes udbredelse naar helt ned til vore
dage; flere eiendommeligheder i vor nuværende plante- og dyregeografi
finder først sin forklaring, naar man gaar tilbage i jordens historie og
undersøger de forskyvninger mellem land og hav, som har fundet sted
i tidligere perioder. Man har i Mellemeuropa fundet levninger af dyr,
som utvilsomt hdrer hjemme paa stepperne og i tørre egne; vi tør
derfor slutte, at der i Mellemeuropa sandsynligvis engang har været
et tørt steppegebet med sin steppeflora, og det i en ikke saa fjern
tid. Senere var her det udstrakte skogstrøg, som vi kjender fra de
romerske beskrivelser af det kolde og fugtige Germanien.
Livet i havet møder ikke saamange hindringer som livet paa land.
Her er derfor udbredelsen jevnere. Og dog kan man ogsaa her iagt-
]) Tager man en globus og stiller den saa, at øiet falder ret paa
nordpolen, vil man faa det samme indtryk. Kartprojektionen giver kanske et mere
overskueligt billede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
