- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
85

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

tage klimatiske forskjelligheder, ligesom ogsaa landtunger og grunde
kan sætte en skranke for udbredelsen. Forskjellige vasdrag kan ha
sine egne fiske, saaledes har Elbe og Donau forskjellige karakteristiske
laksarter: egen for den første er „salmo salar11, for Donau „salmo
hucho". Ligesaa har Elbe en stør „acipenser sturio", og Donau en
anden ,, acipenser hu so".

Indsøers flora og fauna er i sin almindelighed mere udbredt,
hvad der ikke mindst maa tilskrives fuglenes virksomhed som bærere
af sæd og spirer.

Øerne viser mange eiendommeligheder; fremtrædende er deres
forholdsvise fattigdom paa arter, der nærmest maa opfattes som
en følge af deres indskrænkede rum for bevægelser og afsondringer.
Forøvrigt er her øernes oprindelse og forhold til kontinenterne af stor
indflydelse og betydning. Koraløer og vulkanske øer af yngre
oprindelse har saaledes en fattig og ringe blandingsflora og fauna, mens
ældre vulkanøer er rigere udstyret. Øer, som nylig er skilte fra
fastlandet, har ialmindelighed dettes flora og fauna uden særegne arter.
Gamle kontinentaløer kan derimod opvise mange særegenheder, især
hvis de er rester af gamle kontinenter, saaledes som man antager, at
det forholder sig med Madagaskar og Ceylon. Idethele øver øerne
en individualiserende virkning paa beboerne, fornemmelig de langt ude
i havet liggende enkelte øer og øgrupper.

(Sluttes.) H. Magnus.

Brygdefangsten.

I juli maaned f. aar fangedes i et laksenot (kilenot) paa vestsiden
af Stolmen en 8.39 meter lang brygde. Under sine bestræbelser for
at, komme løs af noten, havde den faaet en af de liner, der fastholder
noten, omkring halelefinnen og blev paa denne maade fanget.
Eksemplaret, af hvilket vi her bringer en afbildning (fig. 18), erhvervedes af
Bergens Museum og er nu udstillet i dets zoologiske samling. Det
er et af de største udstoppede eksemplarer, som findes i noget museum.
Senere vil ogsaa skelettet blive udstillet.

Brygden har fra de ældste tider været gjenstand for fangst ved
vor kyst, især paa strækningen af Ståt og Helgeland. Den har dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free