Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
harpunspids (d) fæstet. Denne er 26.5 cm. lang og 4.5 cm. bred.
Med en ring af tougverk holdes den i stilling. Naar nu harpunen
stikkes ind i dyret, glider ringen af, og ved et ryk i harpunlinen eller
ved at træstangen trækkes ud af harpunen, stiller spidsen sig paa
tvers i saaret, saaat harpunen ikke kan glide ud. Lignende harpuner
bruges den dag idag af vor skjærgaardsbefolkning til fangst af de
mindre hvaler, saasom spækhugger og springer f kfr. Brunchorst:
Hvalfangst i den bergenske skjærgaard; „Naturen" 1889, pag. 161).
Ogsaa størjen fanges paa samme maade, men størjeharpunen er noget
mindre, ligeledes er harpunlinen smekkrere end den, der brugtes ved
brygdefangsten.
I baadene fandtes op til 300 favne line, der laa opkveilet, saaat
den med lethed kunde løbe ud. Ifølge G u n n e r u s var undertiden
tomme tønder fastbundne til linen, „tildels og fornemmelig for at
matte den vel ird, men tildels og for at kunne finde den desto lettere
igjen, om veirets haardhed ikke skulde tillade at følge den længer ud
i havet — —".
Brygden er et fredeligt dyr, som det ikke var vanskeligt at
komme nær. I stille, varme solskinsdage ligger den og soler sig oppe i
vandskorpen. Undertiden fulgte den ogsaa efter baaden i dens
kjøl-vand. Naar harpunen sattes i den, ståk den først tilbunds, derpaa
bar det tilhavs. Det gjaldt da, at linen var klar, thi den satte afsted
med stor fart. Nilsson, som har givet en udførlig beskrivelse af
fangsten, siger, at harpunlinens friktion mod baadessingen var saa sterk,
at man maatte øse vand paa denne, forat den ikke skulde antændes.
Var dyret magert, kunde det slæbe afsted med baaden baade en og
to dage, mens et fedt dyr var sprængt allerede efter 3—4 timers
forløb. Naar brygden var udtrættet, haltes linen ind. Halefinnen
afskares, dog ikke fuldstændigt, da dyret i saa tilfælde med
halestumpen vilde have knust baaden. Derpaa dræbtes dyret med lansestik,
og blev saa bunden fast til baaden, saaledes at det laa med
bugen i veiret. Ved leverens forkant skares nu et saa stort hul, at
man kunde komme til at afskjære de baand og ligamenter, som holdt
leveren. Tilslut aabnedes bugen fuldstændig. Leveren flød nu ud,,
men samtidig strømmede vandet saa voldsomt ind i bughulen, at de
liner, hvormed brygden var fastbunden, maatte kappes, ellers havde
den taget baaden med sig, idet den sank.
Brygden jagedes kun for leverens skyld, som giver en meget fin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
