- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
90

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5)0

tran. Som regel gav hvert ctyr 10—12 tønder lever, hvoraf udvandtes
næsten lige meget tran. Store dyr kunde dog give adskilligt mere.
Professor Collett fortæller saaledes, at i 1844 fangedes ved Smølen
en 15 meter lang brygde, som gav 14 tønder lever. Et andet dyr,
som i 60-aarene fangedes i Vestfjorden, skal endog have givet 23
tønder. Hunnen skal have større og federe lever end hannen.

Ved Smølen tog man ifølge Gunnerus kun leveren, hvis dyret
var fanget ude i aaben sø. Dræbtes det derimod inde ved land, blev
det bugseret tillands og tilgodegjort. Af kjødet skares rækling.
Huden blev garvet og brugt til skosaaler eller sæletøi. Det ru skind
skal ogsaa være brugt som sandpapir til finpolering af træ. Til dette
brug skal det dog ikke være saa godt som haakjærringens skind.

James A. Grieg.

Jungelkænguruen.

( M aer opus agilis.)

Biologisk skisse.

Den, der en maaneskinsnat vandrer under bambusens hvælv i de
vældige jungler om Nord-Australiens store skillefloder og lytter til alle
nattens lyd og underlige stemmer, vil pludselig tæt ved sig høre et
haardt stamp, efterfulgt af tunge hop. En flygtende skygge, maanens
glanslys i et dyrs haarblanke pels vil naa hans øie for raslende at
forsvinde i tykningen. Næsten øieblikkelig stanser den. Et par
skridt fremad vil atter bringe det opskræmte dyr til at stampe i den
muldne bund, hoppende flygte videre og atter stanse.

Det er jungel- eller flodkænguruen (macropus agilis), nordens
almindeligste macropusart, der af størrelse er omtrent som et faar, og
hvis farve er lyst grønlig graabrun, der under bugen gaar over til
skiddent hvidt.

Langs enhver flod forekommer arten i talløse mængder, og den
hele dag tilbringes hvilende i junglernes skygge, hvor dyrene ofte flere
i flok ligger henslængte paa siden og strækker sig i solvarme sandleier.
Først naar solen gaar ned, og dagens hede afdæmpes, begynder de
at pusle omkring og søge sin føde. Hver kveld gaar flodkænguruen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free