Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
til floden for at drikke. Tiden for dens besøg ved florlen kan
imidlertid variere og staar paa en merkelig maade i forhold til maanens
forskjellige stadier.
Naar fuldmaanen kort efter solnedgang staar op og saagodtsom
hele natten kaster sit klare lodrette lys over landskabet, da søger
dyrene til en hvilkensomhelst tid. naar tørsten driver dem. ned til
vandet. I ny og næ derimod, da kun de første og sidste nattetimer
■svagt oplyses, er solnedgangen for alle kænguruer signalet til at
søge vand.
De maa have lys, i mørke tør ingen kænguru nærme sig floden
og af gode grunde; thi ofte lurer ved drikkestedet artens arvefiende
den store indiske krokodille (crocodilus poi’osus). og trods al
forsigtighed lukker dens sterke kjæver sig over mangt et ungt uerfarent
individ.
En kænguru kommer med slegtens stolprende gang nedover
flodbankens bratte skrænt. Den er tørst efter dagens hede, og det sagte
flydende vand lokker. Alle dens længsler konsentrerer sig om, hele
dens organisme skriger efter den svale vædske, der kun kan stille
dens krav. Og den lægger ikke merke til et mørkt stykke træ, der
flyder paa floden. Det er tilsyneladende kun en kubbe, et knudret
stykke drivved, der sagte ræker i bagevjen; men en opmerksom
iagttager vilde bemerke to grønne, skjæve, mandelformede øine og sige
sig selv, at drivveden var en krokodilles listige hoved.
Det tørstige dyr bøier sig og drikker, og lydløst, uden en flare
paa vandet, driver trækubben nærmere og nærmere, ligesom ført af
den sagte strøm. Det afgjørende øieblik er inde. Et eneste slag af
den vældige hale driver det svære reptil lynsnart fremad. En
skinnende tandrad lukker sig klaskende over kænguruens nakke, og
krokodillen vender sig hurtig med sit sparkende bytte, bøier sin pansrede
ryg og dukker i dybet. Bare en grønlig, gulpende hvirvel og
opstigende luftblærer er en stund igjen. Saa flyder floden atter stille.
Mange er de ofre, der i tidernes løb paa denne maade har
bukket under, og arten liar derfor paa særlig udsatte steder lært sig
til at tage sine forholdsregler, der i kløgt ingenlunde giver
krokodillens noget efter.
Hvor lange flade sandbanker skyder sig ud i floden, der vælger
macropus agilis helst sit vandingssted. Her har dyrene en fri udsigt,
og hvad mere er, de behøver ikke at gaa helt ud til bredden for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
