Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
om de ikke med ham i dette dyr formodede en stor blæksprut, og om
de forøvrigt ikke havde anden kundskab om, at saadanne vare fundne
ved Norges kyster; men de kunde blot berette om „draugen", om
hvilken det hedder, at den ligger paa skjærene, har tømmer paa
hovedet, lugter ilde og styrter sig med hylen i havet.
Imidlertid havde Steenstrup faaet stykker af et stort eksemplar,
som var fundet ved Danmarks vestkyst i 1853 samt dele af et, som
var fanget i Atlanterhavet, og han erkjendte i disse en forhen ukjendt
slegt af store blækspruter, som han kaldte architheutis. I S a r s’ s
verk over Norges mollusker nævnes, at en architheutis dux. for første
gang kjendtes ved Norges kyster efter et eksemplar, som var strandet
ved Foldenfjorden, men ingen del af dette sjeldne fund var kommet
videnskaben tilgode. Han kjendte dette fund kun efter en beretning
fra aaret 1875. Intet ganske sikkert eksemplar var saaledes fundet
ved Norges kyst.
Det var derfor af megen interesse, at der i april 1896 kom
underretning til museet i Trondhjem om, at der i Hevne, udenfor
Trondhjemsfjorden, var fundet paa stranden en uhyre stor
blæksprut. Ved ankomsten til stedet var desværre den egentlige krop
sønderhugget, men de vigtigste dele, armene, erholdtes i god stand.
Disse (de 8 korte) havde hver en længde af 2J/2 meter og de
tykkeste var ved roden af lidt mere end en mandsarms tykkelse. De 2
lange, tentaklerne eller følehornene, 71/4 meter lange. Kroppens længde
ligeledes 2J/2 meter. I slutningen af september kom atter
underretning om, at nok en, lidt større, var fundet paa selvsamme sted, ved
Kirkesæterøren, hvor den var gaaet op i en bugt. Den er afbildet
paa hosstaaende fig. 20. Denne viste sig at være en han, mens den
første var en hun. Sandsynligvis har parret holdt sig ved kysten, og
sandsynligvis er disse dyr oftere fundet, men været anseet for „trold",
en benævnelse, der idetmindste nordenfjelds bruges om dyr, man ikke
pleier at spise. Det sidste eksemplar var vistnok helt, men alligevel
i en slet forfatning, da eieren havde holdt det udstillet i flere dage.
Det vil forstaaes, at det er forbundet med besvær og store
bekostninger at opbevare endog kun de erholdte dele af dyrene. De maa
udvaskes flere gange i spiritus og derpaa lægges i metalkasser med
ren spiritus.
Det vil blive for vidtløftigt her at give fuldstændig beskrivelse
af blækspruternes bygning; herom kan læses i større lærebøger, og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
