Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Biogeografien.1)
il.
Livets udbredelse over jorden er et produkt af en hel række
vekselvirkninger mellem forskjellige faktorer; vi har i det foregaaende
betragtet forholdet mellem en ubegrænset formerelses- og
vandrings-evne og jordens overfladeformer, hvordan her vekselvirkningerne,
hindringerne for migrationen o. s. v. foraarsagede en forskjelligartet
udbredelse af større eller mindre udstrækning.
Men vi har ogsaa andre mægtig virkende kræfter, der alle griber
ind i hinanden, og disse maa dels søges i de naturlige
eksistensbetingelser, som vor jord byder sine beboere, dels i vekselvirkningerne
mellem livsformerne indbyrdes. Da dyrene kun er henviste til
organisk næring, er deres udbredelse paa det nøieste knyttet til planternes,
og menneskets eksistens er igjen afhængig af baade planter og dyr.
Hvor der derfor er et ringe planteliv, maa ogsaa dyrelivet være fattigt.
Mennesket har vistnok ved sin aandelige overlegenhed til en vis grad
kunnet frigjøre sig for dette afhængighedsforhold, men ogsaa blot til
en vis grad; menneskene er dog, naar alt kommer til alt, kun „støvets
børn", underkastet dettes love og betingelser.2)
For planternes udbredelse staar saaledes jordbundens
beskaffenhed som en af de vigtigste eksistensbetingelser. Man taler jo
om „mager" og „fed" jord, vi har „skogbund", „åkerjord", „england"
o. s. v. — alt betegnende den jordbeskaffenhed, som de enkelte arter
trives bedst ved, og som betinger deres forskjellige udbredelse.
Hvordan menneskenes fordeling over et landstrøg er præget af jordbundens
beskaffenhed og dens plantevekst, har vi et godt eksempel paa i vort
land. I fortalen til „Jordbunden i Norge" siger professor Helland:
„Fremstiller man paa et geologisk kart, over Asker herred til eksempel,
efter den nye folketællings opgaver, grafisk antallet af folk paa hver
gaard ved cirkler, hvis radius vokser omkring gaardene med beboernes
antal, saa vil disse cirkler paa en iøinefaldende maade vise, hvorledes
næsten alle folk i Asker bor paa lerskifere, kalksten og ler, mens
*) Slutning fra forrige hefte.
2) Det er her maaske nødvendigt at bemerke, at vi lier kun taler om det
legemlige, det fysiske liv, det, som tager sin begyndelse med fødslen og ender
med døden; det sjælelige liv maa her lades helt ud af betragtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
