Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
porfyren og graniten i herredet er næsten folketomme." De sidste
bergarter giver nemlig vel skogbund, men lidet dyrkbart jordsmon.
Vi ser altsaa i jordbundens beskaffenhed en vigtig biogeografisk faktor.
Lysets indflydelse har størst betydning for planterne, der
fører et mod solen søgende og af den afhængigt liv. Kun ved lysets
hjælp formaar de klorophylholdige planter at optage kulsyre og
udskille surstof, en for planterne saa nødvendig livsproces. Planter, som
stilles i mørke blir blege og vantrives. Kun de klorophylfrie
snylte-planter, væsentlig soppe, formaar at føre et liv i mørket; man har i
gruber og huler fundet endel soparter, der er indkomne med træverk,
som er bragt didind; men disse arter er for det meste sterile,
frembringer ingen frugt. ; j> .j ’’
De forskjellige vekster trænger dog mere eller mindre lys; i vore
skove har vi „lystrængende" og „skj^ggesøgende’" træsorter, hvis
udbredelse og vekst derior er afhængig af lysets fordeling. Furuen for
eksempel, der trænger meget lys, vokser mere spredt, gjerne udover
store moer, taber de underste grene, som ikke faar tilstrækkeligt lys,
mens toppen breder sig ud som en krone. Granen derimod har en
tættere bestand, og de nedre beskyggede grene falder ikke af.
Foruden belysningens styrke har ogsaa belysningstidens længde
sin virkning; bekjendt er saaledes de i det høie norden voksende
planters hurtige vekst og deres frugters tidlige modning, en følge af
den intense belysning uafbrudt dag og nat.
For dyrenes vedkommende har lyset ikke den afgjørende
betydning som for planterne; dog kan det ikke lades ude af betragtning.
Vekslen mellem dag og nat gjør sig saaledes tydelig bemerkbar hos
dyrene, omend ikke alle paavirkes i samme grad af denne; vi har
natdyr, som ved mørkets indtrædelse vaagner til liv og virksomhed,
og dagdyr, som er saa under lysets indflydelse, at de gaar til hvile
og falder i søvn ved den dunkelhed, som indtræder ved en
solformørkelse.
Endnu vigtigere er den omstændighed, at dyr, som lever i stadigt
mørke, taber synsevnen; bekjendte eksempler er det i
Adelsberger-grotten (i Karst) levende amfibium „proteus anguineus" og
muldvarpen. Hos begge findes dog rudimenter af øine, hvilket viser, at
her er en degeneration indtraadt. Dyrene var oprindelig seende dyr;
men ved generationers stadige ophold i mørke rum, er øinene hos de
nulevende individer forblevet uudviklede og ubrugbare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
