Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
dyb end 90 meter; her finder vi de lys- og varmebehøvende planter
og dyr, den største artsrigdom og mest afveksling. Den pelagiske
fauna og flora tilhører det aabne hav; særkjende for denne er dens
ensartethed og vide udbredelse. Havets store dyb danner det iredie
strøg med lav, men ensartet temperatur; her kan ogsaa merkes en
aftagen af arter og individer, ligesom det interessante forhold, at dyr,
som i polaregnene trætfes paa ringere dyb, i varmere strøg gjenfindes
paa større dyb; havets sammenhæng, den lette anledning til at
foretage store vandringer gjør dog dette lettere forklarligt end det paa
landjorden analoge forhold mellem de arktiske egne og høifjeldet.
Varmens indflydelse i havet viser sig tydeligst i den indskrænkede
udbredelse af særlig varmetrængende dyr. De revbyggende koraller
kan saaledes kun vokse i klart søvand, hvis temperatur aldrig gaar
under 18—20° C., de hører derfor udelukkende hjemme i den
tropiske zone.
Livsformernes udbredelse i havet er forresten afhængig af mange
andre forholde, som endnu ikke er helt opklarede. Vandets saltgehalt
spiller saaledes en fremtrædende rolle, og i forbindelse hermed staar
havstrømningernes indflydelse; disse forholde, som forøvrigt væsentlig
kun tilhører havets overflade, kan særlig godt iagttages ved studiet af
planktonfauna og — floraens udbredelse.1)
Det ferske vand er rumlig indskrænket paa jordoveifladen, hvad
der ogsaa har givet livet i dette sit præg. Enkelte ferskvandsformer
er vidt udbredt, hvad der vel mest maa tilskrives fuglenes virksomhed;
andre former er meget indskrænkede igjen. Ferskvandet gjemmer
ogsaa mange eiendommelige former, hvis slegtninge vi først finder i
tidligere perioder. I de store indsøer har man ligesom i havet
iagttaget tre zoner, den littorale, den pelagiske og den dybet tilhørende
livsregion.
Paa landjorden har vi endnu en faktor, hvis indflydelse er af
indgribende betydning for biogeografien, nemlig fugtigheden.
Vand er en stoflig nødvendighed for livet, hvorfor tørke i sine
virkninger har megen overensstemmelse med kulden; hvor der hersker
sterk tørke, er livet svagt og ringe, fugtighed, især i forening med
varme, frembringer derimod en yppig vegetation og et rigt dyreliv.
Ligesom trær mangler i de koldeste strøg, besidder ogsaa de tørre
a) Særlig interessante for os norske er her dr. J. Hjorts
Hydrografiskbiologiske studier over norske fiskerier. Kristiania 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
