Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
1 200 grænsen for træagtige bregner og figen, ved 1 800 laurbærtræets
grænse, ved 2 400 slutter de stedsegrønne eger og andre løvtrær;
mellem 3 000 og 4 000 føler man sig rent som hjemme i Mellem- og
Nordeuropa blandt løvtrær, der taber sine blade, og naaletrær; derefter
begynder alpeveksternes region, som minder om alperosernes zone; fra
4 400 betræder man den af snevandet gjennemblødte region, hvor de
lavere alpeblomster har hjemme, saaledes saxifraga, ranunkler og
enzianer; mange syd- og mellemamerikanske bjerge viser i denne
region fuldstændig overensstemmelse med de mellemeuropæiske høialper
og vore fjeldbeiter. Ved 4 800—5 000 meters høide naar man den
evige snes regioner, hvor bræernes dødspust kvæler alt liv; kun hist
og her forsøger nogle moser og alger ligesom paa Spidsbergen at
klæde de for sne nøgne flækker med et sparsomt grønt. I de
nordligere egne har man ikke en saa fuldstændig række; gletscher- og
sneregionen gaar lavere ned, og de øvrige vekstgrænser følger efter.
Paa Ætna har man efter Hupfer følgende vegetationsbelter:
1. Indtil 800 m.: Stedsegrønne kulturplanter, der slutter med
oliventræet.
2. Indtil 1 500 m.: Sommergrønne kulturvekster, der finder sin
grænse med agerbruget.
3. Indtil 1 850 m.: Stedsegrøn skovregion (væsentlig furu).
4. Indtil 2 000 m.: Sommergrøn skovregion (birk).
5. Indtil 2 700 m.: Fjeldbeiter.
6. Over 2 700 m.: Sneregionen.
Selv i de varmeste egne har man altsaa i de store høider en
række isolerede strøg med polar flora og fauna, og merkelig er
overensstemmelserne i livsformer og livsytringer over alle disse strøg. Det
er et forhold, som endnu venter paa sin forklaring.
Havet har ikke de sterke overgange, de store vekslinger i
temperatur og de mange hindringer for migrationen som landjorden.
Livet er derfor ogsaa i havet jevnere, mere ensformigt. Dog har vi
her ogsaa større og mindre udbredelsesgebeter, afhængige af
temperaturforholdene. Plantelivet spiller en mindre vigtig rolle end det mere
udprægede dyreliv. Vi finder nu for det første en tydelig aftagen af
livsintensiteten mod nord og syd, hvorhos vi endnu kan adskille tre
strøg: den littorale flora og fauna ved kysterne og i ikke større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
