Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Vi har her Australien, som er et udpræget græs- og steppeland,
Sydafrika med ørkenen Kalahari, og Sydamerikas vidtstrakte græsmarker,
Pampasgebetet.
Et sydligt skovgebet, svarende til det paa den nordlige halvkugle,
træffes kun paa Sydamerikas vestkyst fra 30° sydlig bredde indtil kap
Horn; i det hele maa havets dominerende indflydelse paa den sydlige
halvkugle stedse tages med i betragtning.
De sydpolare lande er yderst fattige paa livsformer; her har
kulde, sne og is, de mest livsfiendtlige magter, fuldstændig overtaget.
Til disse zoner kommer saa de ølignende udbredelsesomraader for
arktiske former i de høie bjergegne med deres mange interessante
foreteelser.
Disse zoner og gebeter maa ikke tænkes adskilte ved skarpe
grænselinjer; der findes stedse overgange, som ogsaa altid kræver
biogeografens opmerksomhed. Skoggrænsen saavel mod nord som i
høiden omsluttes af et belte af enkeltstaaende trær. Gaar man fra
Sahara s}rdover, kommer man først til steppegebetet, der danner
overgangen til Sudans græsland, og i dettes sydlige del træffer man som
forbud paa det store skogbelte om Kongo de eiendommelige
„galeri-skoge", som Schweinfurth har skildret i sit verk „Im Herzen
Afrikas". Her har kampen mellem savanner og urskog fremkaldt en
eiendommelig vegetationsform, der giver landskabet en typisk karakter.
Et andet overgangspunkt er middelhavslandene med sommertørke og
vinterregn; de her eiendommelige klimatiske forholde, der har en
vidt-gribende indflydelse paa dyre- og plantelivet, er fremkaldte ved det
dybt indskj ærende Middelhav.
I det hele maa man vogte sig for at opfatte den i det
foregaaende beskrevne biogeografiske zoneinddeling altfor schematisk, som
former, hvorunder alt tvinges ind. Jordens overflade er saa forskjellig,
og de mange vekselvirkninger fremkalder afveksling og varierede
typer, eftersom den ene eller den anden faktor har kunnet gjøre sig
mest gjældende.
Jordbunden liar ikke alene indflydelse paa livets udbredelse, men
modtager selv mange paavirkninger af dette; det øverste jorddække
„humus" eller jordsmonnet er et produkt af undergrunden og livet
paa denne, idet de døde rester af planter og dyr udgjør en væsentlig
bestanddel af dette dække. Udviklingen og sammensætningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
