Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
jorden („humus") beror derfor paa de livsformer, som findes paa de
enkelte steder, og disses talrighed. En biogeorafisk opgave, som
endnu ikke er løst, er derfor undersøgelsen af humusdækket over
jordens overflade. Nævnes skal ogsaa i denne forbindelse planternes
betydning for torvdannelsen og myrenes udvikling.
III.
Biogeogi’alien indeslutter i sig tre forskjellige „riger", plante- og
dyreriget samt menneskene, hvilke alle har særegne udviklings- og
udbredelsesformer, der behandles i plantegeografien,
dyregeografien og for menneskenes vedkommende i „a n t h r o p
o-geografien", læren om menneskenes udbredelse over jorden.
Ligesom plante geografen maa være botoniker, og den, der behandler
dju-e-geografien, zoolog, maa anthropogeografiens dyrker være historiker og
ethnograf ; kun ved historiens hjælp kan nemlig den nuværende
fordeling af menneskeheden paa jorden faa sin forklaring. Men
anthropo-geografen maa betragte historien fra et andet standpunkt end den
egentlige historiker; thi mens denne som oftest løser menneskene fra
deres naturomgivelser eller sætter dem kun i en aforistisk og
overfladisk forbindelse med disse, er det geografens opgave sterkt at betone
den inderlige sammenhæng og de mange vekselvirkninger, som hersker
mellem menneskene og den øvrige natur. Her er forøvrigt at merke,
at de biogeografiske faktorer har en mindre sterk indflydelse paa det
enkelte individ end paa de større samlinger af enkeltmennesker, som
vi benævner familje, folk og stater. Her træder afhængigheden af de
omgivende naturforholde særlig frem, omend vi aldrig maa lade
menneskets frie vilje og selvbestemmelse ud af betragtning. „Folkenes
skjæbne vil altid være delvis betinget af den jord, hvorpaa de vandrer,
af hvilken de henter sin næring, som indskrænker dem eller giver dem
muligheden til en videre udbredelse; endvidere ved himmelen, der
giver dem det for livet nødvendige maal af varme og fugtighed."
(Ratzel.) De historiske bevægelser vil faa ny belysning ved at
betragtes fra et geografisk synspunkt; her kommer til anvendelse de
biogeografiske momenter som hindringer og lettelser for vandringer,
akklimatisations- og anpasningsevne, beliggenhed og rum, vekst og
tilbagegang, — med andre ord de ud af et lands natur virkende
„Naturen" 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
