Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
viden og give os et klarere indblik i verdensbygningen. Men dette
er det jo ogsaa, som mange frygter, fordi det omstyrter deres tilvante
begreber, der fremfor alt ikke maa forstyrres; da kommer de ud at
ligevegt. Man bør altid have til valgsprog, hvad det nu indgaaede
tyske tidsskrift „Kormos" havde valgt sig: Impavidi progrediamur
o: Frygtløse vil vi gaa fremover! G. A. Hansen.
Boringer efter vand i fast fjeld.
Det har længe været en kjendt sag, at de forskjellige legemer
udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkjøling, og
man har ogsaa vidst, at det samme var tilfælde med den faste
jordskorpe; men i almindelighed har man opfattet virkningen af denne
udvidelse og sammentrækning som saa rent forsvindende. Man vidste
nok, at dersom der kom vand ned i de i bergarterne dannede sprækker,
vilde dette vand ved overgang til is have en stor sprængende evne;
men at der under forholde, hvor man ikke havde en saadan stadig
overgang fra vand til is og omvendt, skulde iagttages nogen merkbar
indflydelse paa grund af lufttemperaturens forandring ansaaes lidet
rimelig, og naar man en eller anden gang stod overfor den
kjendsgjerning, at de øverstliggende lag laa sterkt foldede og knækkede
ovenpaa underliggende uforstyrrede lag, formodede man straks, at
denne forandring af de øverste lag maatte skyldes tilstedeværelsen af
en eller anden vulkansk virksomhed eller lignende. Den svenske
geolog A. E. Nordenskjold opfattede derimod disse forskyvninger
af de øverste lag som fremkomne ved temperatur- og dermed
forbundne volumforanclringer i clet faste fjeld. Han paapeger, hvorledes
der ikke vil være nogen større virkning at spore, saalænge endnu
bergartens elasticitetsgrænse ikke overskrides; men er der først dannet
sprækker, og disse ved en lavere temperatur fyldes af nedfaldt
materiale, vil der ved opvarmning og derved foraarsaget udvidelse af
bergarten opstaa et sterkt sidetryk. Saa smaa end
temperaturforandringerne kan være, vil de dog bevirke forstørrelser i lagene, og naar
volumforandringerne har virket gjennem længere tidsrum, vil
virkningerne kunne blive ganske betragtelige; fjeldet vil blive opspaltet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
