- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 21de aargang. 1897 /
120

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

sammenstuvet. Det er greit, at denne sammenstuvning maa have en
grænse nedad, og grænsen maa være omtrent der, hvor overfladens
temperaturforandringer ikke merkes. Man skulde da vente, at de
øverste forandrede lag ved en horisontal spræk var adskilt fra det
upaavirkede underlag. Er nu dette underlag ugjennemtrængeligt for
vand skulde man ogsaa kunne vente, at den horisontale forsky
vnings-spræk skulde kunne være vandførende. Det gjaldt blot at naa denne
spræk ved boring, og man skulde kunne faa en brugbar brønd selv
paa steder, som led af vandmangel.

Dette var, som man ser, en theori, der saa meget lovende ud,
det gjaldt blot, at den kunde holde, livad den lovede. Og det har
den ogsaa gjort. I tillid til denne theori blev de første svenske
boringer udførte. Desværre var det første boringssted ikke udseet
af kyndige folk og derfor ikke heldigt valgt. Resultatet blev, at man
opgav forsøget, før man kom til det dyb, hvor den horisontale sprække
efter theorien skulde være.

I 1894 blev imidlertid undersøgelserne atter optagne, og da der
ogsaa nu var sørget for kyndig assistance, kronedes forsøgene med
held; man stødte paa 32 meters dyb paa den vandførende spræk og
flk meget og godt drikkevand (450 liter i timen).

Dette var begyndelsen til en hel række boringer efter vand i det
svenske grundfjeld, og man maa sige, at resultatet af disse boringer
har været en smuk bekræftelse paa tlieoriens rigtighed, idet man nemlig
overalt i omtrent et og samme nivau, der har været beliggende ca.
30 m. under jordoverfladen, har fundet vand. Vandmængden har et
par steder været rent ubetydelig, men de fleste steder været saa
rigelig, at foretagendet i praktisk henseende maa siges at have været
fuldt ud hensigtssvarende. Vandmængden er, for at tage nogle
eksempler, hentede fra Nordenskjolds afhandling „Om borrningar efter
vatten i urberget" paa aktiebolaget Separators gaard paa Kungsholmen,
Stockholm, 15 000 liter paa 24 timer, paa Hangø omtrent 1 000 liter
i timen, ved Katrinefors i nærheden af Mariestad 6 ä 700 liter i timen.

Hvad vandets renhed angaar, saa maa denne gjennemgaaende
siges at være tilfredsstillende. Herved er dog at merke, at vandet
ofte i begyndelsen er meget uklart og ser lidet indbydende ud, dette
synes imidlertid kun at skyldes forurensninger, der er komne ned ved
boringen. I de fleste tilfælde vil man kun have at pumpe læns, og

skaden vil være fjernet. Professor Nordenskjold lægger særlig vegt
>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:12:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1897/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free