Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
øvre luftlag vise sig som en stor hvirvel, der kredser jorden rundt fra
vest mod øst, altsaa i samme retning, som jorden selv bevæger sig.
Gaar der nu i atmosfærens øvre lag, paa grund af den store
forskjel, som der maa forefindes i lufttrykket over de ækvatoriale og de
polare egne, en luftstrøm fra ækvator til polen, saa maa vi ogsaa have
en strøm fra polen til ækvator, om den end ligesaalidt som den første
tager den korteste vei, men stryger jorden flere gange rundt, før den
naar sit maal. Denne strøm, siger Ferrel, flyder over den tempererede
zone i de midtre luftlag, og først henimod den hede zone trænger den
helt ned til jordens overflade.
Før vi gaar videre, saa lad os kaste et blik paa jordlegemets
form. Vi taler i det daglige om jordkuglen; men det er som bekjendt
ikke ganske korrekt, da jorden har form af et omdreiningsellipsoid, hvor
afstanden fra centrum er 22 000 meter større ud til ækvator end til
polen. Stansede jorden i sin omdreining, vilde havet give sig paa vei
til polen, ligesom vandet i en elv flyder fra det høiere sted til det
lavere, og havets bevægelse vilde ikke ophøre, før kugleformen var
erholdt; thi først da vilde jordens tiltrækningskraft staa lodret paa
overfladen og ikke længer kunne sætte de flydende masser i
bevægelse. Paa den roterende jord er det ikke tilkrækningskraften alene,
der fører herredømmet; men den ved jordens omdreining bevirkede
centrifugalkraft spiller ogsaa en rolle, og disse to i forening skaber
den kraft, som vi slet og ret kalder tyngdekraften, og som staar
lodret paa det, vi benævner den vandrette flade eller niveaufladen. Blev
jordens omdreiningshastighed større, vilde ogsaa centrifugalkraften
forøges, og jorden maatte antage en endnu mere fladtrykt fonn, forat
den kombinerede virkning af tiltrækningskraften og den øgede
centrifugalkraft skulde staa lodret paa dens overflade. Havet vilde i dette
tilfælde tage den modsatte vei og fylde op ved ækvator.
Naar som ovenfor nævnt, atmosfærens øvre lag paa de høiere
geografiske bredder kredser om jorden i en hastig bevægelse fra vest
mod øst, saa vil ligevegtsbetingelserne deroppe ei være de samme som
i en stillestaaende luftmasse, det vil sige en, som kun følger jorden i
dens rolige gang. Denne kredsende luftmasse vil synes at tilhøre en
jord, der gaar hurtigere end vor klode, og altsaa er af en mere
fladtrykt form. De flader, som vi i denne bevægede luftmasse skal kalde
vandrette eller niveauflader, hæver sig mere og mere, efterhaanden som
vi fjerner os fra polen, hvorimod den med jordoverfladen paralelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
