Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
retning repræsenterer en skraaning, ad hvilken luftmasserne vil „glide
ned" imod de ækvatoriale egne, hvis de ei hindres ved et tilstrækkelig
stort overtryk ad den kant.
Er f. eks. den herskende vestenvinds hastighed ved 60° br. i
15 000 meters høide 100 meter pr. sekund, da maa overtrykket for
hver grad eller 111 kilometer (gradienten) være 2.66 mm. I de
øverste luftlag vil gradienten være større, og derfor er deroppe
bevægelsen svagt nordgaaende; men ved 15 000 meters høide eller maaske
lavere maa gradienten være mindre, (thi ved jordoverfladen er den kun
0.15 mm.), og da vil luftmasserne slaa ind paa en vei i svagt
syd-gaaende retning. Det er en komponent af tyngdekraften (vel at merke:
den under en øget hastighed eksisterende tyngdekraft), der driver dem
imod syd, trods det i den retning høiere tryk, paa samme maade, som
luftmasserne vil drives fra Frognersæteren (415 meters høide over
havet) imod Kristiania (ved havets niveau), om end lufttrykket paa det
sidstnævnte sted er høiere, naar ikke overtrykket beløber sig til ca.
38 mm.
Den i de midtre lag af atmosfæren stedfindende bevægelse gaar
naturligvis hovedsagelig i østlig retning og kun ganske svagt i sydlig.
Luftpartiklerne kommer dog efterhaanden paa lavere geografiske
bredder, hvor jordoverfladen ikke er dem saameget underlegne i
øst-gaaende hastighed, samtidig som de maa fjerne sig mere og mere fra
jordaksen. Hvad der paa nordgaaende forøgede deres fart, det vil nu
formindske den. Men med tabet af hastigheden imod øst ophører
ogsaa betingelserne for luftpartiklernes fremtrængen imod gradienten,
og skal den sydgaaende bevægelse fortsættes, maa gradienten være
rettet den modsatte vei, det vil sige, lufttrykket maa aftage imod syd.
Det finder virkelig sted fra ca. 35° n. br., og luftmasserne tilbagelægger
nu den sidste del af sin bane, drevne af gradienten. Bevægelsen imod
øst er ganske forsvunden, og istedet erholdes en hastighed imod vest,
samtidig naar den store strøm helt ned til jordoverfladen; vi har nu
den velkj endte nordostpassat.
Endnu staar kun tilbage at forklare den tredje og laveste
strømning, der forefindes nordenfor 35° br. Den var, som vi hørte, rettet
imod nord eller nøiere imod nordøst. Vi kjender den bedst over
Atlanterhavet som den sydvestvind, der gjør seiladsen fra Nordamerika
til Europa saameget lettere end den omvendte vei. I dens bevægelse
imod øst ser vi kun virkningen af de samme aarsager, som gav de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
