Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
ovenforliggende strømme deres hovedsagelige retning. Paa grund af
den sterke friktion imod jordoverfladen bliver den gjennemsnitlige
hastighed meget liden, og virkningerne af den øgede centrifugalkraft
kan ei alene ophæves ved den svage nordgaaende gradient; men denne
er ogsaa istand til at give den hele bevægelse en nordlig retning.
Man kan ved et simpelt eksperiment fremskaffe en lignende
frik-tionsvirkning, og mangen har vistnok gjort det ved tilberedelsen af
sit glas toddy. Sætter man med skeen vandet i en hurtig rotation,
naar der endnu er mindre stykker sukker uopløst, saa ser man disse
bevæge sig henimod centrum »af glasset (der tænkes naturligvis paa et
fladbundet glas). Der gaar altsaa nede ved bunden en bevægelse ind
imod centrum, sterk nok til at rive sukkerstykkerne med sig, tiltrods
for at disse som tyngre end vand har en større centrifugalkraft end
dette. Høiere oppe i vædsken formaar centrifugulkraften at holde
stand imod det overtryk, der hersker ude ved glassets sider paa grund
af vædskens større høide paa dette sted; men dernede formindsker
friktionen imod bunden rotationens hastighed og dermed
centrifugalkraften saameget, at en indgaaende strømning kommer igang.
Paa den roterende jord svarer polen til glasbundens midte og
sydvestvinden i de laveste lag til den indgaaende strømning, der kun
i ringere grad deltager i den almindelige hvirvelbevægelse. Denne
indgaaende strømning eller sydvestvinden rækker til 60° ä 70° br.;
der suges den atter op i den midtre og sydgaaende strøm. Vi faar
altsaa to kredsløb paa hver halvkugle, et større og et mindre.
Lad os nok engang følge partiklernes vei i disse: Fra 35° n. br.
gaar strømmen imod syd, men vinder mere og mere i vestgaaende
retning. I de hedeste egne stiger den til veir s, nu med en
bevægelsesretning ret imod vest. Om en tid bøier den dog mere og mere af
imod nord. Antagelig ved 20° n. br. gaar den ret imod nord.
Derefter bliver bevægelsen mere imod øst og med stedse stigende
hastighed i de*ne retning, naar strømmen op til de høiere
geografiske bredder. De understliggende masser af denne strøm synker
dog stadig, efterhaanden som arealet indsnevres, og kommer under
virkningen af en ringere gradient, hvorfor de begynder paa sin [-s}^d-gaaende-] {+s}^d-
gaaende+} bane. Ved 35° n. br. er al deres østgaaende bevægelse forbi
og retningen stik imod syd. Den største mængde fortsætter denne
vei, drevne af den sydgaaende gradient; en mindre del gribes af den
svage nordgaaende og føres i nordostlig retning; men denne strøms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
