Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Glyptodonterne var udbredte over en større del af Sydamerika.
Vi finder dem saavel i de ældre tertiære lag i Patagonien og i
pam-paslagene som i de brasilianske benhuler fra den pleistocæne tid. De
fleste og største arter findes dog i Argentina. I slutten af den
tertiære tid har glyptodonterne udbredt sig over Centralamerika til det
sydlige af De forenede stater (Texas og Florida). De uddøde i den
pleistocæne tid.
I de fleste større udenlandske museer findes talrige
velkonserverede levninger af disse merkelige dyreformer fra længst forsvundne
tider. De af dette tidsskrifts læsere, som har besøgt det zoologiske
museum i Kjøbenhavn, vil kanske erindre en svær monter med
saadanne uddøde gumlere fra benhulerne i Brasilien. De var en gave
fra den ovennævnte danske læge Lund, som i mange aar var bosat i
Brasilien. Af norske museer besidder, saavidt vides, kun
universitets-museet en liden samling af disse interessante d3rreformer.
lames A. Grieg.
Hvorledes aabner søstjernerne østersen?1)
Det er en bekjendt sag, at man ofte finder lemlæstede søstjerner,
der mangler en eller flere arme. Fiskerne paastaar, at armene afbides
under søstjernernes mislykkede angreb paa østersen, idet denne raskt
sammenklapper skallerne, naar søstjernen har stukket sin arm derind.
Det er nu i sig selv meget usandsynligt, at den ubehjælpsomme
søstjerne skulde kunne overraske østersen og saaledes faa anbragt en
af armerne mellem skallerne, især da spalten mellem disse er
temmelig smal. For kort tid siden har P. Schiemenz anstillet forsøg
for at faa bragt paa det rene, hvorledes søstjernen bærer sig ad med
at bemægtige sig østersen, hvilket den aldeles sikkert gjør.
Man har paa mange maader søgt at forklare det ubestridelige og
merkelige faktum, at de haardskallede østers saa hyppig bliver offer
for den bløde søstjerne, uden dog at træffe det rigtige. Om en
overrumpling kan der vel, efter det ovenstaaende, neppe være tale.
Ligesaa usandsynligt er det vel, at søstjernen skulde krænge ud maven og
*) Af dr. G. Zacher i „Prometheus".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
