Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
ind imellem skallerne, og saaledes fordøie indholdet udenfor sit eget
legeme, en fremgangsmaade som i virkeligheden søstjernen asterias
glacialis benytter ligeoverfor større dyr. Ogsaa i dette tilfælde vilde
vel søstjernen trække det korteste straa, idet den udkrængede mave
ufeilbarligt maatte blive afbidt.
Ligesaa lidt vilde søstjernen kunne regne paa et heldigt udfald,
dersom den, som enkelte har troet, skulde forsøge paa ved
haardnakket beleiring at tvinge østersen til at aabne skallerne af mangel
paa luft, da østersen i virkeligheden kan leve meget længe uden
næring og lufttilgang indenfor de lukkede skal. Videre har man
tænkt paa, at søstjernen skulde være i besiddelse af et slags
boreapparat eller af giftige eller etsende afsondringer, hvormed den skulde
bedøve og lamme sit offer. Forsøgene gav dog et benegtende svar
paa alt dette.
Der staar da til syvende og sidst intet andet tilbage, saa
usandsynligt det end lyder, end at søstjernen med magt aabner østersen,
og iagttagelserne har virkelig bekræftet dette.
Saasnart man byder en musling frem til en sulten søstjerne,
bringer denne muslingen under sit midtparti, saaledes at skallets laas
vender nedad, og spalten kommer til at ligge direkte under den.
Søstjernen støtter sig nu med spidsen af armene mod bunden og
omfatter med sine centrale dele muslingens skaller fra begge sider.
Paa denne maade aabnes skallerne lidt efter lidt, og indholdet opsuges.
Armene, som er fastsuget paa skallerne øver et vedvarende drag paa
disse til begge sider, og skaldyret bukker tilslut under for den
foit-satte virkning af denne stadig virkende kraft og maa tilslut aabne
skallet.
Da østersen sidder fast, og søstjernen altsaa ikke kan vende og
dreie den efter behag, saa benytter den som basis for sit angreb enten
nærliggende gjenstande eller selve bunden.
Ved meget sindrige og møisommelige forsøg paaviste virkelig
Sckiemenz, at det langvarige dobbeltsidige drag, som søstjernens
tilsyneladende saa svage arme udøver paa østersskallerne, ikke kan
udholdes i længden idetmindste ikke af mindre østers, og at de tilslut
maa give tabt, hvorefter de forholdsvis raskt fortæres og fordøies.
For fuldstændig at opspise en østers af 21/2 cm.s diameter behøvede
saaledes en middelstor søstjerne kun fire timer.
Søstjernerne er saaledes en af de farligste fiender af vore østers-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
