Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
bereiste havstrøg, kan saavel i fysiografisk som i zoografisk henseende
det vort land omgivende havdyb inddeles i 2, i sin karakter væsentlig
forskjellige regioner, nemlig den kolde og den varme area." Jeg har
i det foregaaende saavidt udførlig omtalt den første af disse arear,
skjønt de undersøgelser, hvorfor her skal redegjøres, kun gjælder den
varme area, kystbankerne, fordi det heraf vil sees, at det paa grund
af de fysikalske forhold i dybet er udelukket, at dette kan være et
hjem for den fauna, der findes ved vore kyster og dermed ogsaa for
fiskene. Erindrer vi endvidere, hvad jeg ovenfor meddelte, at faunaen
i de dybe have overveiende er begrænset til bunden og overfladen,
saa ser vi, at al den rigdom af organismer og fisk, som vi fineler ved
vore kyster, maa have sit hjem i „den varme area" paa de norske
kvstbanker.
%J
Forfølger man j)aa dybdekartet, fig. 25, 400-meter kurven, saa
finder man grænsen for de norske kystbanker, man ser paa de dybere
kurver, at havbunden udenfor styrter bråt ned mod dybet, saa at
bankerne danner en slags barriere, en vold foran den norske kyst.
Man ser fremdeles, at denne vold ved Sognefjorden fortsætter sig ud
mod Skotlands kyst, samt at saaledes hele Nordsøen hører til samme
varme area som bankerne.
Fra 400-meter kurven, eggen, indover mod land er bunden dækket
af den graa lere. Da dette er af stor betydning for forstaaelsen af
havets økonomi, maa vi betragte den nøiere. Leren bestaar af særdeles
fine partikler, der skriver sig fra det materiale, som erosionen berøver
kontinenterne, det er det allerfineste grus, som elvene og bølgerne
vasker ud af landet. Det dyb, hvori denne lere synker tilbunds
og afleirer sig, varierer meget efter landets og havets konfiguration.
Mellem Færøerne og Shetland løber strømmen over den bekjendte
Wyville Thomson ryg med en saadan fart, at leren først kan danne
sig paa 300 favnes dyb paa hver side af ryggen. I vore norske
fjorde, hvor klippebunden styrter bråt ned flere hundrede favne, kan
ingen lere blive liggende. I smaa lukkede grunde farvand, hvor
bølgerne er korte, og havet sjelden oprøres ned til stort dyb, der gaar
leren op til 5—20 favne. Saadanne farvand er Kattegat, de danske,
skotske og islandske fjorde. Ved aabne kyster ud mod et stort ocean,
der forplanter imidlertid havets bevægelser sig ned til store dyb. Ved
den skotske og norske vestkyst maa derfor 100 favne-coten og i Nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
