Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
søen 80 favne-cöten betragtes som leregrænsen, Murrays „mudline".
Med alt det fine materiale, der længe svæver om i havet for saa
tilsidst at naa bunden, følger ogsaa store mængder af organiske
bestanddele, næringsstoffer. Ogsaa disse synker efterhaanden ned
mod leren. Denne er derfor særdeles rig. Murray kalder den
oceanets havnegange „feeding grounds". Skraber man i den bløde
lere, og sigter man den efterpaa, faar man op en vrimmel af
organismer, som lever paa og i leren. Af disse er nogle, som anneliderne
udstyrede med fangstorganer, hvormed de kaprer alt, hvad der falder
ned, mens andre synes at leve af stadig at lade leren passere gjennem
sin tarmkanal; thi man. finder dem altid fulde af lere.
Trækker man en hov en fod eller 2 over mudderet finder man
et utal af lavere dyreformer, især crustacéer, som lever i vandet,
umiddelbart over leren. Det er disse lerens organismer, som danner føden
for alle vore vigtigste vandrefiske og flyndrearterne.
Det er noksom bekjendt, at aarlig 10 000 engelske trawlere
pløier Nordsøen og fisker op utallige tons af forskjellige fiskesorter,
og vore bankfiskere ved ogsaa at fortælle om store rigdomme paa
lerebunden. Udenfor Skotland liar man til de forskjelligste tider af
aaret faaet op sild fra leren, fuldproppede med de samme organismer,
som. man fanger i planktonnettene.
Vil man forstaa de fysikalske forhold paa bankerne, maa man
fremfor alt erindre, at de i dybet er fuldstændig afspærrede fra
stordybets kolde polarvand. Det vand, der bedækker vore kystbanker,
kommer søndenifra, det føres ind til vor kyst af den bekjendte
Atlan-terhavsstrøm, Golfstrømmen, der i en linie fra Skotland til Island
opover mod Finmarken indtager den centrale del af Nordhavets overflade
og i dybet strækker sig over bankerne, Nordsøen, Skagerak og helt
henimod den svenske kyst og Kristianiafjordens munding.
Af fig. 26 ser man, at den største del af Nordhavets overflade ved
sommertid indtages af vand af en saltgehalt af over 35 %0-
Fig. 27, der fremstiller et snit gjennem havet ud for Hustad viken
ved Kristianssund og Storeggen, viser, at bunden fra eggen op imod
kysten er bedækket af vand af en saltgehalt 35 °/u0 og en temperatur
af 6° — 7°; først nedenfor eggen optræder lavere temperaturer ned til
-j- 10 ved 900 m. dyb, og saltgehalten er ogsaa her lavere, da vandet
engang er opblandet med polarvandets isvand. Opover mod kysterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
